Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Visualisering af hvordan ONV Arkitekter forestiller sig boligerne.

Visualisering af hvordan ONV Arkitekter forestiller sig boligerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende skal bo med unge flygtninge i ny boligform på Frederiksberg

Det prisvindende koncept skal både skaffe billige boliger og øge integrationen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Byggeriet af en ny type boligfællesskab bliver snart sat i gang på Frederiksberg til 41 studerende og unge flygtninge.

Konceptet hedder VenligboligPlus og er et samarbejde mellem Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB), Venligboligfonden og Frederiksberg Kommune, udviklet af Søren Rasmussen, ONV arkitekter og Johan Galster, We Do Democracy.

Det skriver Frederiksberg Kommune i en pressemeddelelse.

Boligerne kommer til at ligge på Roskildevej på Frederiksberg, og ideen er, at beboerne bor småt, men til gengæld har fælles køkken-alrum og tagterrase, så de kan udvikle et godt fællesskab.

Borgmester Jørgen Glenthøj (K) udtaler i pressemeddelelsen:

»Vi har forberedt projektet længe, og nu er det tæt på at blive en realitet, der spiller ind i flere vigtige dagsordener. Dels bidrager det til flere lejligheder, som er til at betale for den stigende mængde unge studerende, der kommer til Frederiksberg. Dels vil lejlighederne bidrage til integrationen af de unge flygtninge.«

Formand for Frederiksberg Kommunes Bolig- og Ejendomsudvalg Nikolaj Bøgh (K) lægger vægt på samarbejdet med naboer og lokalmiljø:

»Jeg er glad for, at repræsentanter for naboejendommene på Roskildevej, herunder Veteranhjemmet, har meldt sig til en følgegruppe, som senere kan udvikle sig til en naboskabsgruppe. Den kan bidrage til, at byggeriet gennemføres i dialog med naboerne, og at de nye naboer falder godt til i kvarteret,« siger han.

Projektet vandt i 2017 en Danish Design Award for det nytænkende koncept for integration af flygtninge.

De nye boliger forventes at stå færdige i slutningen af 2019.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden