Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF-forslag om naturfredning deler blå partier

Danmarks Naturfredningsforening skal ikke kunne foreslå fredninger på egen hånd, lyder forslag. K afviser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tiden er løbet fra, at en frivillig forening kan foreslå fredning af andre menneskers private ejendom.

Sådan siger Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, efter at Dansk Folkeparti har foreslået at fratage Danmarks Naturfredningsforening (DN) retten til at rejse fredningssager på egen hånd.

»Liberal Alliance har meget fokus på den private ejendomsret og at få beskyttet den,« siger Carsten Bach.

LA har ikke taget endelig stilling til det konkrete forslag, men Carsten Bach er positivt stemt over for intentionen.

»Vi mener, at systemet skal ændres. Og det giver Dansk Folkepartis beslutningsforslag os en god anledning til at gøre,« siger han.

Regeringspartneren De Konservative afviser derimod forslaget. Det fastslår gruppeformand Mette Abildgaard, der egentlig er på barsel, på det sociale medie Twitter.

»Vi ønsker ikke at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at rejse fredninger - eller gøre det betinget af kommunal opbakning,« skriver Mette Abildgaard.

Dansk Folkepartis forslag lyder, at Danmarks Naturfredningsforening fremover kun skal kunne foreslå fredninger i samarbejde med en eller flere kommuner eller staten.

I dag kan foreningen gøre det alene. DF foreslår også, at andre foreninger skal have samme ret som DN til at foreslå fredninger. Det er K positivt stemt over for. Mens LA ser mere skeptisk på den del af forslaget.

DF skal ikke regne med at få opbakning fra rød side af folketingssalen til forslaget om at kræve kommunal eller statslig opbakning til fredningsforslag.

»Man giver politikerne magten i stedet for befolkningen. Det synes jeg, er at gå den helt forkerte vej,« siger De Radikales miljøordfører, Ida Auken.

Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, kalder på Twitter DF's forslag for et 'gigantisk tilbageskridt for naturen.'

»Det vil føre til mindre fredet natur - og Danmark har allerede Europas bundrekord i fredet natur,« skriver han.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden