Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tårn på 280 meter tættere på realisering: H.C. Andersen Adventure Tower indgår grundkøbsaftale med By & Havn

Den BIG-tegnede skyskraber i Nordhavn er tættere på at blive til virkelighed, efter H.C. Andersen Adventure Tower har indgået en betinget købsaftale på en grund i Nordhavn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

H.C. Andersen Adventure Tower (HCAAT) er nu tættere på en realisering af projektet, der skal udmønte sig i et højhus på 280 meter og en forlystelses- og oplevelsespark på grunden.

Det skriver Børsen.

Ejendomsudviklingsselskabet har indgået en betinget grundkøbsaftale med By & Havn.

En betingelse for aftalen er, at kommunen sætter gang i planprocessen i 2019, og at en lokalplan vedtages i 2021. Dermed vil tårnet og parken kunne tages i brug, når Nordhavnstunnelen er færdiggjort, forventeligt i 2027.

Kurt Immanuel Pedersen, adm. direktør for HCAAT, udtaler til Børsen:

»Aftalen lever op til de forudsætninger for en videre lokalplanproces for HCAAT-projektet, som Teknik- og Miljøudvalget vedtog på deres møde den 1. oktober 2018. Vi er nu i dialog med investorer om finansieringen af første projektfase frem til eventuel vedtagelse af lokalplanen.«

I foråret var der blæst om højhusprojektet, som står til at koste 6,5 milliarder kroner.

Kurt Immanuel Pedersen udtalte, at projektet var udfordret, fordi kommunen ikke ville føje investorernes ønske om at få fremrykket en lokalplan, så den kunne træde i kraft i 2020 med første spadestik på byggeriet i 2023.

Politikerne har frygtet, at den trafikale infrastruktur ikke vil være klar til at håndtere de mange besøgende, parken og tårnet vil få.

Projektet vil kræve en juridisk spidsfindighed: at der i købsaftalen med By & Havn står, at bygningerne og parken først tages i brug, når Nordhavnstunnelen er færdig, skrev Finans i oktober.

Til Børsen udtaler Lars Weiss (S), medlem af Teknikudvalget i Københavns Kommune, at »hvis den privatretlige aftale mellem By & Havn og projektselskabet opfylder kravet om, at bygningerne ikke må ibrugtages før Nordhavnstunnellen er klar, så er projektet kommet et skridt nærmere.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden