Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rådmand vil have byudvikling: Aarhus Rutebilstation fra 1954 skal nedlægges eller flytte

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø, har sat gang i en analyse, der skal bane vej for at fjerne Aarhus Rutebilstation fra den placering, den fik ved sin anlæggelse i 1954.

Det skriver Århus Stiftstidende.

»Forudsætningerne har ændret sig, så rutebilstationen på flere måder indtager en mere og mere forældet placering. Det gælder for det første i forhold til trafikstrømme og bevægelsesmønstre i Aarhus. Men stationen blokerer også for byudviklingen i et af de vigtigste og mest centrale områder af byen,« siger rådmanden til avisen, der understreger stedets nærhed til havnen.

Analysen skal klargøre, om de regionale busser kan samles uden for bykernen og samtænkes med letbanen – eller om der er brug for busstation inde i byen til de fem millioner årlige passagerer, Aarhus Rutebilstation har i dag.

Kommunen ejer arealet, der lejes ud til Midttrafik.

Der har været forskellige planer for området gennem tiderne. Seneste plan er fra 2012, hvor en ny busterminal skulle bygges ind i shoppingcenteret Bruuns Galleri.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden