0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Området er set fra Jernbanegade.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Helhedsplan: Nyt boligkvarter skal forlænge »bymidtens købstadsskala« i Roskilde

Ny lokalplan for Ringstedgade-kvarteret er på vej i Roskilde Kommune, som nu har præsenteret udkast til en ny helhedsplan for området.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udviklere har henvendt sig til Roskilde Kommune med ønsket om at bygge boliger i et stationsnært område af byen.

Plan- og Teknikudvalget har nu behandlet en ny helhedsplan for området, der dækker den vestlige side af Ringstedgade fra Jernbanegade til Spritkrydset, midt i Roskilde, fremgår det af referatet.

Området kan ifølge planen rumme 28.000 kvadratmeter boligareal, svarende til 246 boliger, hvis de er 100 kvadratmeter, og cirka 4.000 kvadratmeter erhverv.

»Det er tydeligt, at området kan have en højere udnyttelse af arealerne end i dag og give mange attraktive boliger tæt på bymidten,« udtaler formand for Plan- og Teknikudvalget Tomas Breddam (S) i en pressemeddelelse.

Området ligger vest for Roskilde Station.

I et notat skriver forvaltningen:

»Området langs gaden fremstår i dag fragmenteret og usammenhængende, og med fortætning kan bymidtens købstadsskala forlænges, kvarteret afrundes, og der kan skabes en bedre balance mellem vejforløbet og bebyggelsen.«

Planen er, at helhedsplanen – som kræver byrådets godkendelse – skal blive til en lokalplan og kommuneplantillæg, der giver grundlag for, at udviklere kan bygge i området.

Nedgravet parkering og shared spaces

»Et meget vigtigt element i planen er, at nye bygninger skal passe i størrelse og udseende til, hvad vi ellers oplever i bymidten. Samtidig er der arbejdet med færre ind- og udkørsler til området, som også tilgodeser bløde trafikanter. Parkering skal fortrinstvist være i kælder,« udtaler Tomas Breddam.

Helhedsplanen arbejder med kantstensparkering i stræder og parkering i delvist nedgravede plinte.

»Områdets interne veje er sammentænkt med principper om færre ind- og udkørsler, ensretninger og shared space-principper, der tilgodeser bløde trafikanter,« fremgår det af forvaltningens sagsfremstilling.

Kommunen vil fortrinsvist prioritere boliger i området, mens der langs Ringstedgade skal være rum for minierhverv. Detaljeringen af Ringstedgade afventer lokalplansarbejdet.

I januar 2019 afholder kommunen et fællesmøde med grundejere, beboere og udviklere, hvor helhedsplanen præsenteres. Det skal give dem indflydelse på den videre planlægning, skriver forvaltningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden