Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trafikforskere: Flyt kollektiv trafik mellem kommuner til staten

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis regionerne nedlægges, som regeringen i sidste uge foreslog i forbindelse med sit sundhedsudspil, skal regionale bus- og togruter for 1,7 milliarder kroner årligt rykkes fra regionerne til kommunerne, foreslår regeringen.

Men det er en dårlig idé, mener trafikforsker Harry Lahrmann, lektor ved Aalborg Universitet. Kommunerne vil få svært ved at enes om de ruter, der går på tværs af kommunegrænser, mener han.

Han foreslår derfor, at kollektiv trafik, der går på tværs af kommunegrænser, rykkes til staten.

Det skriver Jyllands-Posten.

»I dag har staten ansvaret for at drive et overordnet vejnet, der binder hele landet sammen. På samme måde kunne det være en god idé, at staten gik ind og sikrede et overordnet kollektivt transportsystem for også her at binde landet sammen. Fordi det vil blive meget svært for kommunerne at blive enige, hvis de får opgaven med at drive busser og lokale tog på tværs af kommunegrænserne,« siger Harry Lahrmann til Jyllands-Posten.

Han får opbakning fra Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) mener derimod, at en kommunal løsning er meget bedre end det, han betegner som en centraliseret statslig løsning.

»Det skyldes for det første, at det kræver et betydeligt lokalkendskab at tilrettelægge bustrafikken og koordinere med den øvrige kollektive trafik. Den viden findes i trafikselskaberne, som også fremover vil have ansvaret. For det andet varetages prioriteringer af bustrafikken bedst af lokale politikere. Trafikselskaberne overtager således regionernes rolle med at planlægge den regionale bustrafik under direkte ansvar over for kommunerne,« udtaler ministeren i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden