Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: SLA presse
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stig L. Andersson vil sprede hovedstadens befolkning ud mellem fingrene: Lynetteholmen kan undværes

Landskabsarkitekterne SLA har i forbindelse med revisionen af Fingerplanen udviklet et forslag, som kan løse opgaven med at skaffe de 100.000 nødvendige boliger København – og samtidig overfløddiggøre Lynetteholmen og Holmene. Forslaget indebærer at sprede udviklingen til hele fingerplanområdet.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stig L. Andersson vil gerne punktere en myte om Fingerplanen: at de grønne kiler mellem fingrene er under pres.

»Det er der mange, der tror, men det er de overhovedet ikke. Der bliver ikke bygget ret meget i kilerne,« siger Stig L. Andersson, der er designdirektør i landskabsarkitekterne SLA og professor ved Københavns Universitet.

Tværtimod mener han, at de grønne kiler i Fingerplanen fra 1947 kan udnyttes langt bedre, end de hidtil er blevet, og at man med fordel kan lempe planlovens bestemmelser nogle steder. Der skal udvikles langt mere ud i fingrene af planen, og så der er plads til natur og grønt i håndfladen, inde ved København, hvor det meste udvikling lige nu foregår, foreslår SLA.

Dét er nøglen til at løse Københavns opgave med at skabe 100.000 flere boliger inden år 2030, mener SLA. Ligesom det er måden at løse storbyens klimaproblemer – og samtidig opfylde byboernes ønske om at have naturen helt tæt på – midt i storbyen.

Kort:: SLA

Alt sammen indgår i den modernisering af Fingerplanen, som SLA løfter sløret for, samtidig med at Erhvervsministeriet i dag, torsdag, forventes at offentliggøre en større revision af Fingerplanen.

Lige nu er SLA's moderniseringsforslag først og fremmest en vision, hvilket Stig L. Andersson netop efterlyser i hovedstadsregionens måde at bruge Fingerplanen på. Her arbejder man hovedsageligt med disponering af arealer – og med udgangspunkt i, hvad man må og ikke må – i modsætning til at tale om kvalitet og om, hvordan man for eksempel bruger de grønne kiler.

Vi har ikke længere brug for et landbrug ude i fingrene, der sviner mere end det gavner klimaet

Væk med forurenende landbrug i fingrene

Fingerplanen trænger til en modernisering – men må for alt i verden ikke få dødsstødet, mener Stig L. Andersson:

»Det natursyn man havde for 71 år siden – de problemer planen skulle løse: at sikre forsyninger til København efter krigen – gjorde, at man lagde store områder ud til landbrug og gartneri. Den måde man byggede på, var helt anderledes, end vi tænker i dag. Vi er nogle helt andre mennesker med andre erhverv,« siger Stig L. Andersson og peger på et kort over Fingerplanen, som viser, at landbrug fylder en stor del af de grønne kiler:

Kort: SLA

»Der er rigtig mange ting, som Fingerplanen skulle understøtte, som ikke længere er relevante, fordi vi har et andet natursyn nu. Vi har ikke længere brug for et landbrug ude i fingrene, der sviner mere, end det gavner klimaet,« mener SLA-partneren.

I SLA's moderniseringsforslag vil der stadig være en form for dyrkning i de nuværende landbrugsområder, men landbruget vil blive konverteret til mere bæredygtige former.

Ikke mindst vil de grønne kiler få ændret deres funktioner, så der bliver mere plads til rekreative formål.

»Vi kender slagsmålet mellem direktøren, der vil have lov at køre på sin moutainbike i skoven og os, der vil gå en tur og nyde stilheden. Begge skal have deres ønsker opfyldt,« siger Stig L. Andersson, der især ser et behov i den vestlige del af Fingerplanen for at udvikle de grønne kiler.

Ifølge Andersson har Vestegnen kun oplevet ét visionært projekt, når det gjaldt grønne kiler: Vestskoven.

Gør Lynetteholmen overflødig

En central del af SLA's forslag er at gøre det attraktivt for de mange borgere, der forventes at ville bosætte sig i hovedstaden, at flytte til fingrene i stedet for helt ind i håndfladen. For i modsætning til, hvad mange tror, er der allerede plads til de fremtidige borgere og erhvervsområder i den nuværende Fingerplan. Der er i Fingerplanen stadig 46 millioner ubebyggede kvadratmeter udlagt, for ikke at tale om det store fortætnings- og omdannelsespotentiale i eksisterende bebyggelse inden for fingerplansområdet.

Til sammenligning rummer regeringens udspil om Lynnetteholmen og Avedøres Holmene kun cirka 5 millioner kvadratmeter, ifølge tal fra Økonomi - og Indenrigsministeriet.

Man kan ikke lade et jordbjerg styre, hvordan hele byudviklingen af hovedstadsområdet skal ske

»Der er rigeligt med plads,« siger Stig L. Andersson, der derfor finder det meningsløst og »molboagtigt« at bruge boligproblematikken som undskyldning for at lave Lynetteholmen:

»Det er en form for omvendt logik, der bliver brugt. Hvis der i virkeligheden er tale om, at man har et problem med overskudsjord fra metroen – så er det en anden snak. Men det skulle man have vidst, og det må løses på en anden måde. Man kan ikke lade et jordbjerg styre, hvordan hele byudviklingen af hovedstadsområdet skal ske.«

Mangel på bynatur giver velfærdssygdomme

Ved at sprede hovedstadens befolkning ud i større dele af Fingerplanen, vil det blive muligt at få mere natur helt ind i storbyen, ifølge SLA's moderniseringsforslag. Dét behov hos storbymennesket har Fingerplanen ikke taget højde for, mener Stig L. Andersson:

»Jeg er født, opvokset og uddannet i København. Og der har aldrig været så hektisk og aggressivt et miljø som nu. Både klimatisk og humant. Stressniveauet er ekstremt, og luftforureningen er stigende,« siger han.

»Vi bor bare tættere og tættere, og byggeriet bliver mere usselt kvalitetsmæssigt. Jeg blander mig ikke i, hvordan man bygger, men i at man ødelægger naturgrundlaget i den måde, man bygger på. Det offentlige rum optages af biler og parkering og andre funktioner, så der er ikke rigtigt nogen steder, hvor man har det naturgrundlag, som alle efterspørger.«

Stig L. Andersson mener, at den manglende bynatur giver velfærdssygdomme. Vi kommer fra et tilhørsforhold til naturen og er i løbet af nogle få hundrede år flyttet ind i tætte enheder væk fra naturen. Her har vi stablet folk i kasser oven på hinanden og har ikke kunnet forudse konsekvensen i den måde måde at lave byudvikling på – eftersom vi aldrig har organiseret os på den måde før, påpeger han. Vi oplever derfor et naturligt savn efter det naturæstetiske:

»Det er derfor, vi har nyttehaver – det er, fordi folk vil have noget med naturen at gøre. Det er jo ikke, fordi de ikke kan købe gulerødder – det er, fordi de selv vil være i aktion sammen med naturen.«

SLA mener, at naturen sagtens kan bringes tættere på bymennesket og giver som eksempel deres arbejde med at skabe grønt ved Mærskbygningen i København og ved Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.

Naturen bygges ind i husene

Det kan virke som en udfordring at få unge familier til at fravælge København og Frederiksberg til fordel for at bosætte sig ude i fingrene. SLA's svar er at udvikle nye boformer og finansieringsmodeller ude i fingrene som et attraktivt alternativ. For eksempel med inspiration fra den hollandske boligform Zelfbouw, der tillader beboere at gå sammen om at finde deres boliger med en stor grad af frihed. I modsætning til den gængse danske måde, der efter SLA's mening drives af developernes jagt på indtjening.

»Grundene er der jo, så kommunerne kan i og for sig bare sælge dem til nogle, som vil købe sammen. Og så kan de udfordre byggelovgivningen og lave boliger, der ser anderledes ud og matcher mere den måde, de gerne vil bo på end den standardiserede boligform, der bliver praktiseret i dagens byggeri. Vi ser allerede eksempler i Danmark hvor man nærmest bygger naturen ind i husene,« siger Stig L. Andersson, der foreslår, at det groede miljø og det byggede miljø skal fylde lige meget i bebyggelserne.

Ikke blot gennem beplantning mellem husene, men også på tage og vægge.

Kommunerne skal i den forbindelse blive mere åbne over for nye måder at organisere sig på, og kreditinstitutter og banker skal indse, at de nye modeller er en god forretning, mener Stig L. Andersson.

Tror du dét er nok til at få folk, der higer mod storbyen, til i stedet at vælge at bo længere ude i fingrene?

»Ja, hvis kommunerne samarbejder, og det er selvfølgelig et problem, hvis den nye revision ikke sikrer det. Derfor er vores bedste revisionsforslag også at genindsætte et råd, der koordinerer Fingerplanens fortsatte realisering,« siger Stig L. Andersson.

Indtil 2006 havde Hovedstadens Udviklingsråd dén rolle, men er aldrig blevet erstattet af et andet organ, der kan facilitere de 34 kommuners fælles arbejde.

Fyrstedømmer tager over

Om den nye revision vil indeholde sådan et råd, forholder Stig L. Andersson sig skeptisk til.

Han begiver sig helst ikke for langt ud i spådomme om, hvordan regeringens kommende forslag vil se ud, men frygter det, han kalder »fyrstedømmer, som ikke reelt arbejder sammen, men laver alliancer«, som han allerede ser tendens til og frygter nu vil blive styrket.

»Jeg har ikke et problem med, at kommunerne har en selvbestemmelse. Men jeg har et problem med, at det sker på bekostning af helheden og den langsigtede planlægning. Fingerplanen har virket i 70 år og gjort København berømt i hele verden. Der er behov for en modernisering, der hæver kvaliteten, ikke en aflivning, der lader hver kommune jagte deres egne kortsigtede interesser.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Jobs

Forsiden