Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sådan fremstiller arkitekt Michael Kruse, at tilbygningen kan se ud. Martin Busk og Michael Kruse foreslår, at forsamlingshuset placeres, hvor der i dag er parkering.
Visualisering: C.F. Møller

Sådan fremstiller arkitekt Michael Kruse, at tilbygningen kan se ud. Martin Busk og Michael Kruse foreslår, at forsamlingshuset placeres, hvor der i dag er parkering.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnehave på taget: Udvikler har en radikal tilbygningsidé til Risskovs Bellevuehallen

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den 50 år gamle Bellevuehal i Risskov i Aarhus har brug for en opgradering, mener Martin Busk fra Bricks Ejendomme. Han foreslår derfor en markant tilbygning, som skal huse et moderne forsamlingshus med en børnehave på taget og et varmtvandbassin.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Michael Kruse fra C.F. Møller har tegnet et forslag til visionen om projektet, som er et oplæg til diskussion, ikke et færdigt forslag.

»Det vil være fantastisk, hvis vi kunne samle alt det bedste, der foregår, og forstærke de kvaliteter, der i forvejen er i området. Vi vil gerne koble landskabet, idræts-, fritids- og byliv tættere sammen,« siger Michael Kruse til Århus Stiftstidende.

Martin Busk foreslår desuden en ekstra idrætshal, for eksempel i forbindelse med Strandskolen.

Vil ikke selv finansiere

Idémændene foreslår at bygge forsamlingshuset på parkeringspladsen foran Bellevuehallen. Under bygningen skal der fortsat være plads til parkering, mens man via en græsdækket rampe kan komme op til taget og fortsætte ind i en ny bygning.

På taget skal der ligge en børnehave og lige under den et stort rum, der skal fungere som Risskovs samlingspunkt, hvor især ældre kan mødes i løbet af dagen i forlængelse af aktiviteter i hallen eller i varmtvandsbassinet, siger Martin Busk til Århus Stiftstidende.

Om aftenen skal bygningen og byrummet omkring den give plads til de unge i Risskov, som ifølge Martin Busk ikke har mange steder at gå hen.

Projektet skal ikke opføres eller finansieres af Bricks Ejendomme, siger Martin Busk, som i stedet håber, at det kan finansieres af fonde og lokale forretningsdrivende.

Brug for plads

Der er brug for plads i landets største byer, som i disse år oplever stor befolkningstilvækst og hastigt byggeri.

I mange år har især København været udfordret af meget få idrætsfaciliteter til byens borgere, og befolkningstilvæksten og mindre og mindre plads til at bygge på gør kun problemet større som tidligere beskrevet i Politiken Byrum.

I den forbindelse er netop multihaller med udnyttelse af taget og plads til flere faciliteter blevet fremhævet som en oplagt løsning. I Københavns Kommune er Sundbyøsterhal II, der samler en Rema 1000 i stuen, en idrætshal i midten og boliger på toppen, det bedste eksempel på en sådan løsning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden