Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aarhus Letbane advarede om manglende handikapadgang – men advarslen nåede ikke omegnskommuner

En gennemgang af referater viser desuden, at emnet handikapvenlighed sjældent har været drøftet af bestyrelsen bag Aarhus Letbane. Men letbanen er handikapvenlig trods manglende adgang på flere stationer, svarer ejerne bag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Siden Aarhus Letbane endelig kom på skinner, har der lydt kraftig kritik af, at den ikke er blevet så handikapvenlig, som borgerne var blevet stillet i udsigt. På flere stationer mellem Aarhus og Odder kan kørestolsbrugere ikke komme ombord på grund af for stor afstand mellem perron og tog.

Nu viser det sig, at bestyrelsen bag letbanen allerede 23. marts 2015 i en orientering oplyste det tværgående statslige udvalg Ministeriernes Handicapudvalg om den manglende kørestolsadgang.

Det skriver Århus Stiftstidende, som har fået aktindsigt i orienteringen.

Der er ikke afsat midler til perrontilpasninger på de allerede eksisterende perroner på Odderbanen og Greenabanen (som også er ved at blive omdannet til letbane), skrev bestyrelsen, »hvorfor tilgængeligheden på stationer her ikke nødvendigvis forbedres«.

Orienteringen nåede dog aldrig borgmestrene i Norddjurs, Syddjurs og Odder Kommuner. Først godt tre år senere, i september 2018, opdagede de, at letbanen på flere stationer ikke kan håndtere kørestolsbrugere.

En gennemgang af referaterne fra bestyrelsesmøder i ejerkredsen bag Aarhus Letbane – foranlediget af Michael Borre, der tiltrådte som ny direktør for letbanen 1. januar 2018 – viser desuden, at emnet om handikapvenlighed sjældent har været på dagsordenen.

»Det har tidligt stået klart, at der var meget forskellige forudsætninger for at skabe tilgængelighed på nye og gamle perroner. Derfor har emnet kun sjældent været på dagsordenen, og bestyrelsen har tilsyneladende ikke haft et behov for specifikt at efterspørge det. Der har været fokus på økonomien, og der er ingen tvivl om, at letbanens anlægsbudget aldrig har indeholdt penge til at skabe fuldstændig handicapadgang på de tidligere nærbanestrækninger,« siger Michael Borre til Århus Stiftstidende.

Århus Stiftstidende har spurgt letbaneejerne Region Midtjylland og Aarhus Kommune, om man orienterede de tre kommuner.

De svarer begge, at letbanen er handikapvenlig trods stationer med manglende adgang.

»Handicapvenligheden er betydeligt større end på de gamle nærbaner,« siger økonomidirektør Peter Pedersen, medlem af letbanens interessentskab for Aarhus Kommune, til Århus Stiftstidende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden