Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enemærke og Petersen, MT Højgaard og NCC er prækvalificeret til totalrenovering på Aarhus Universitet

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bygningsstyrelsen har netop prækvalificeret Enemærke og Petersen, MT Højgaard og NCC til at byde på opgaven med at ombygge og totalrenovere laboratoriebygningerne i Bartholin-komplekset på Aarhus Universitet frem mod 2022.

I alt omfatter projektet cirka 12.000 kvadratmeter, skriver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Hovedentreprisen omfatter energirenovering af seks bygninger med udskiftning og efterisolering af tage samt udskiftning af vinduer og døre. Herudover omfatter entreprisen en indvendig totalrenovering af tre af bygningerne på i alt cirka 11.000 kvadratmeter med miljøsanering samt efterfølgende ombygning og etablering af nye laboratorier og kontorer.

Bartholin-komplekset er ifølge Bygningsstyrelsen »et arkitektonisk markant bygningsværk, som har en smuk placering ved søerne i Universitetsparken på Aarhus Universitet«.

I forbindelse med projektet får facaden et glasparti ud mod parken, ligesom der etableres et atrium, der åbner bygningen og kan anvendes som socialt omdrejningspunkt.

Bygningsstyrelsen forventer at få første bud 8. marts og gennemføre en forhandling, før de endelige bud skal modtages den 17. april. Tildelingen af kontrakten forventes at ske i juli i år, og de moderniserede laboratorier forventes at kunne overdrages til Aarhus Universitet i starten af 2022.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden