Visualisering: Gjøde & Partnere
Nyheder

Mogens de Lindes planer med historiske bygninger på Holmen er sendt i høring

Nyheder

For to år siden blev udvikler Mogens de Lindes planer om en stor udbygning på Arsenaløen ved Holmen i København afsløret.

Det var et led i planlægningen for en større omdannelse for Kuglegården på Arsenaløen og de omgivende områder: Christiansholm, også kaldet Papirøen, Dokøen, Grønlandske Handelsplads.

Nu er et forslag til tillæg til lokalplan sendt i høring af Københavns Kommune.

Billedet her, taget i 2016, viser placeringen af området ved siden af Papirøen, hvor de gamle papirhaller nu er revet ned.
Foto: JW Luftfoto

Billedet her, taget i 2016, viser placeringen af området ved siden af Papirøen, hvor de gamle papirhaller nu er revet ned.

Ifølge forslaget vil Mogens de Linde tilføre nye erhvervs- og boligfunktioner, heriblandt et hotel, til området. Det indebærerer opførelsen af helt nye bygninger, ligesom C.F. Møllers kontorer, der er på området, får en ekstra etage.

Den ældste del af Kuglegården, opført i 1780 af Phillip de Lange, er fredet. Indtil Mogens de Linde for to år siden købte området, havde det været brugt og ejet af den danske flåde.

Gårdrummet blev fredet i 2016.

Københavns Borgerrepræsentation godkendte 13. december, at forslaget om at bygge til i området kunne sendes i høring. Der vil være et krav om, at 25 procent af boligerne skal være almene, og et flertal af partierne lægger op til, at Københavns Kommune eksempelvis kan leje sig ind med et botilbud til unge med autismespektrumforstyrrelser i disse arealer.

Høringen løber frem til 20. marts 2019.

De gråstriplede bygninger er nyopførte i denne skitseplan. Det er eksempelvis bygning A, B, D og F - samt udvidelser på andre bygninger.

De gråstriplede bygninger er nyopførte i denne skitseplan. Det er eksempelvis bygning A, B, D og F - samt udvidelser på andre bygninger.

Hotellet set fra gårdhaven.
Visualisering: Gjøde & Partnere

Hotellet set fra gårdhaven.

På Basecamp bygges en ny boligbebyggelse ovenpå den eksisterende industrielle hal. Den eksisterende hal står med rammer af
beton, mørkpudsede facader og vinduer med industriel karakter.
Visualisering: Gjøde & Partnere

På Basecamp bygges en ny boligbebyggelse ovenpå den eksisterende industrielle hal. Den eksisterende hal står med rammer af beton, mørkpudsede facader og vinduer med industriel karakter.

Ny tagetage på C.F. Møllers kontorbygning.
Visualisering: C.F. Møller

Ny tagetage på C.F. Møllers kontorbygning.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden