Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

VisitAarhus indgår samarbejde med Airbnb

I København vil overborgmester Frank Jensen (S) ikke kopiere modellen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus bliver den første by i landet, hvor der indgås et officielt samarbejde med Airbnb.

Turistorganisationen VisitAarhus har indgået et samarbejde med den internationale boligudljeningstjeneste.

Det skriver Århus Stiftstidende.

»Målet er, at vi i 2025 har fordoblet antallet af gæstenætter fra en til to millioner, og i den forbindelse er Airbnb et stærkt og nødvendigt middel til vækst. Det ligger i byens dna at favne udviklingen og bruge den positivt. Med samarbejdet sikrer vi viden og adgang til et attraktivt, voksende segment, der kan sprede fortællingen om Aarhus til nye verdenshjørner,« siger direktør i VisitAarhus Peer H. Kristensen til Århus Stiftstidende.

Blandt de hoteller, som avisen har talt med, er der positive reaktioner på samarbejdet med konkurrenten.

VisitAarhus har en repræsentant fra Region Midtjylland siddende i bestyrelsen, og partnerskabet blev præsenteret af af Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), direktør i VisitAarhus, Peer H. Kristensen og af Pieter Guldemond, head of public policy for Airbnb's afdeling, der dækker Holland og norden.

I Københavns Kommune er overborgmester Frank Jensen (S) dog ikke interesseret i et lignende samarbejde.

»Airbnb er en rigtig god mulighed for, at københavnere kan tjene lidt penge, hvis man ikke selv skal bruge sin bolig. Men det er bare ikke godt nok, hvis der er et meget stort antal af værelserne i København, som bare står og bliver til hoteldrift. Så er der ikke nogle boliger til alle de unge mennesker, og de har det svært nok i forvejen ved at komme ind på det københavnske boligmarked,« siger han til TV 2 Lorry.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden