Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frederikssund sender etaper af Vinge i udbud

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det plagede byudviklingsprojekt Vinge er nu ved at komme i gang igen.

I en pressemeddelelse skriver Frederikssund Kommune, at byrådet har vedtaget at sætte flere af de kommunalt ejede arealer i udbud.

Det drejer sig om byggeretter i området nær Deltakvarteret og stationen i Vinge med en tilhørende opgave om revision af planerne for stationsområdet.

Ifølge rammerne for det kommende udbud skal en køber forpligte sig til at købe minimum 22.000 byggeretsmeter svarende til cirka 220 nye boliger i Vinge.

Samtidig skal en fremtidig køber – i samarbejde med Frederikssund Kommune – revidere helhedsplanen fra 2013 for stationsområdet, så den afspejler blandt andet den igangværende projektering af stationen og adgangsvejene dertil.

Borgmester John Schmidt Andersen (V) udtaler:

»Det betyder meget, at vi politisk står sammen om at skabe ny fremdrift i Vingeprojektet. Vi ved, at stationen er på vej, og at staten vil bygge et nyt fællesmagasin i Vinge til Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet for omkring 300 millioner kroner. Med beslutningen om at udbyde arealer til salg er der nu lagt en plan for de kommende års udvikling i Vinge, og byrådet har sendt et klart signal om, at vi vil Vinge,« siger borgmesteren.

AP Pension fortsat interesseret

Henning Larsen Architects vandt i 2014 arkitektkonkurrencen om første del af Vinge, men i 2017 stoppede kommunen arbejdet, fordi der var problemer med blandt andet økonomien. AP Pension og MT Højgaard var dengang partnere på projektet.

Ifølge EjendomsWatch er AP Pension stadig interesseret i at byde ind på projektet.

»Vi synes grundlæggende, det er lige så interessant, som vi hele tiden har syntes,« siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme, til EjendomsWatch.

Borgmesteren understreger, at udviklingen af Vinge stadig tager udgangspunkt i de oprindelige tanker og ideer fra Henning Larsens helhedsplan fra 2013, om end der er brug for en opdatering af dele af den, og at den opdaterede helhedsplan skal godkendes politisk.

Frederikssund Kommune har i løbet af sommeren 2018 gennemført en åben markedsdialog for at afdække interesserede investorers ønsker og forventninger til muligt byggeri i Vinge.

På samme møde vedtog byrådet også, at det er kommunen, der fremover skal eje og drive Vinges grønne byfælled på de arealer, som Frederikssund Kommune ejer, og at der skal etableres en stor fælles grundejerforening – Vingeforeningen. Den skal være rammen om fælles aktiviteter i Vinge og skal påtage sig en række opgaver inden for anlæg, drift og arrangementer med fokus på fælles interesser.

Den økonomiske ramme for Vingeforeningen bliver et bidrag på fem kroner (2019-priser) per byggeretsmeter per grundejer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden