Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Høje-Taastrup Kommune
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Calum køber to byggefelter i Høje Taastrup C

Nordjyske Calum køber byggefelter, der kan rumme blandt andet cirka 175 lejligheder i kort gåafstand til Høje Taastrup Station.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ejendomsudviklingsselskabet Calum, der har hovedsæde i Aalborg, køber to byggefelter i den nye bydel Høje Taastrup C.

Det skriver Høje-Taastrup Kommune i en pressemeddelelse.

Felterne giver mulighed for at bygge 15.000 etagemeter, svarende til cirka 175 lejligheder, og i stueetagen bliver der plads til publikumsorienterede servicefunktioner som for eksempel butikker.

Det er anden salg i Høje Taastrup C, der i alt skal rumme 1.200 nye boliger, erhverv og service samt kommunens nye rådhus. I november blev Reka Gruppen offentliggjort som køber af de første grunde i området med plads til cirka 150 lejligheder.

De to byggefelter, Calum har købt i Høje Taastrup C, ligger på hjørnet af Høje Taastrup Boulevard og den nuværende Blekinge Boulevard. Der er blot få hundrede meters gang til Høje Taastrup Station.

Adm. direktør hos Calum Jakob Axel Nielsen begrunder i en pressemeddelelse købet med mulighed for kvalitet i boligerne, 15 minutters togtur til København, nem parkering, indkøbsmuligheder samt børneinstitutioner, sport- og fritidsfaciliteter.

»Stedet er især oplagt for unge par, nystartende familier og ældre, der har lyst til at prøve noget nyt,« udtaler Jakob Axel Nielsen i meddelelsen.

Sælger af felterne er Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, der er et P/S ejet af de tre oprindelige grundejere i området, Danske Shoppingcentre, EjendomsSelskabet Norden og Høje-Taastrup Kommune.

Calum er ejet af Henrik Calum, en advokat bosat ved Hals ved Limfjordens udmunding i Kattegat. Seneste regnskab, fra 2017 viste et overskud på 50,6 millioner kroner og en medarbejderstab på 17 ansatte.

Virksomheden har 16 igangværende projekter over hele landet, blandt andet i Aalborg, Herning, Viborg, Hedehusene og Køge. For nyligt gjorde Henrik Calum sig bemærket ved at stævne Aalborg Kommune for ikke at håndhæve en gammel aftale om, at kommunen ikke ville bygge foran Calums byggeri ved Stigsborg Havnefront. Ifølge kommunen var aftalen ikke juridisk bindende.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden