Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningNår verdensmesterskaberne i kano og kajak afvikles på Bagsværd Sø i august 2021, bliver næppe med et spritnyt rostadion som kulisse.
Det skriver TV 2 Lorry.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har – efter klager fra naturorganisationer – ophævet dispensationer til opførelsen af det nye stadion, som projektet ellers fik tildelt af Fredningsnævnet i foråret sidste år.
Begrundelsen er, at Fredningsnævnets afgørelse lider af væsentlige mangler. Dermed bliver sagen sendt til fornyet behandling hos Fredningsnævnet.
I de byggeplaner, der er blevet påklaget af organisationerne, har problemet været mængden af skov, der skal fældes, udgravninger ved søens bred, og at stadion skal have otte baner i stedet for seks.
Ifølge projektets oprindelige tidsplan skulle det nye rostadion stå klar i februar 2020, men nu ser det ud til, at stadion ikke når at blive klar til verdensmesterskaberne i kano og kajak i 2021.
»Det er en overraskende og ærgerlig situation, at et Fredningsnævn, der giver en dispensationen, får det tilbagevist. Nu diskuterer vi hvilke scenarier for projektet, der kunne være. Der er en meget stor sandsynlighed for, at der kommer en udskydelse af projektet,« siger Erik Jæger, bestyrelsesformand i Fonden Danmarks Rostadion.
Ole Tikjøb fra Dansk Kano og Kajak Forbund siger, at det International Canoe Federation, ICF, tildelte Danmark verdensmesterskabet med det nye stadion stillet i udsigt, men han vurderer, at VM kan afvikles på det nuværende stadion. Det vil betyde, at spadestik på det nye stadion først kan tages i efteråret 2021.
Bag fonden, der bygger det nye stadion, står kommunerne København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk samt Team Danmark.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar