Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Steffen Stamp
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview med Realdanias nye filantropidirektør: Det eneste hun ville var at være arkitekt

Hvis ikke samfundet og byggebranchen samarbejder på tværs om nye løsninger og processer i byggeriet –  lige nu – kommer vi aldrig til at finde løsningerne, spår Nina Kovsted Helk. Som nytiltrådt filantropidirektør i Realdania vil hun gerne stille data – og et bord – til rådighed.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da de andre i skolen ville være rockstjerner og prinsesser, ville Nina være arkitekt.

Hun tegnede altid.

»Jeg tegnede også prinsesser og rockstjerner, men jeg tegnede også huse, og jeg lavede hele tiden om på mit værelse – jeg har ikke vidst hvorfor – jeg kommer ikke fra en arkitektfamilie.«

Først da Nina Kovsted Helk i 1996 kom på Arkitektskolen i København, forstod hun, hvad der hele tiden havde ligget som en dyb bevidsthed i hende:

»Det her med, hvordan vi som mennesker bliver påvirket af de byer og de rum, vi er i – i vores adfærd og trivsel – det har optaget mig rigtig meget,« siger Nina Kovsted Helk, Realdanias næsten nytiltrådte filantropidirektør.

I dag, hvor hun har siddet i den magtfulde position i godt to måneder, er hun mindst lige så optaget af, hvordan de menneskeskabte omgivelser påvirker os, som da hun var barn. Hun taler om det byggede miljø som et redskab som – »hvis vi gør os umage med at bruge det rigtigt« – kan være løsningen på nogle af de store problemer i vores samfund som for eksempel klimaændringer og ensomhed.

Snakken om æstetik er uinteressant

Fortællingen fra hendes barndom kommer som svar på, hvor den største forskel er mellem hende og Anne Skovbro, der i august fratrådte stillingen som filantropidirektør. Skovbro er ikke arkitekt.

»Jeg har selv tegnet byggeri, jeg har stået og ført tilsyn på byggepladser. Jeg har arbejdet med ejendomsudvikling, og jeg har drevet en kommunal ejendomsportefølje. Det er den bagage, jeg kommer med, og det er klart, at det præger mig.«

Hvilken betydning har det, at det nu er en arkitekt, der er filantropidirektør?

»Snakken om arkitektur, hvor det udelukkende handler om æstetik, er uinteressant for mig. For arkitektur er meget mere end æstetik, og det tror jeg, man vil mærke med mig i stillingen her,« siger Nina Kovsted Helk og giver som eksempel, at en skole mister sin eksistensberettigelse, hvis den alene er smuk.

Snakken om arkitektur, hvor det udelukkende handler om æstetik, er uinteressant for mig

»Men hvis den er smuk, og den fremmer børns indlæring og trivsel, er en god arbejdsplads og bidrager til byen, så bliver den interessant, fordi den får et formål. Så bliver arkitekturen et redskab.«

Den påvirkning gælder naturligvis ikke kun bygninger, men i lige så høj grad byrum og landskabsarkitektur, understreger filantropidirektøren.

»Jeg tror ikke, der er ét menneske, der ikke har prøvet at stå et sted, om det er i en by eller et rum, hvor man tænker: 'Her er rart at være', og det er ikke sikkert, man kan definere, hvad det er. Og på samme måde kan man stå et sted og tænke 'uh, her er bare ikke rart'. Man kan måske ikke forklare det – men der er en forklaring.«

Forklaringen handler både om planlægning, om formål – og om der er en umiddelbar skønhed i det byggede miljø, mener hun.

Folk på landet har højere livskvalitet

Nina Kovsted Helk er glad for at være kommet til en organisation, hvor ingen beslutninger bliver truffet tilfældigt, de bliver truffet på et ekstremt velunderbygget grundlag af data og vidensopsamling, fremhæver hun.

Hun er begejstret over en ny stor Bolius-undersøgelse, der bekræfter en af Realdanias grundtanker om sammenhængen mellem bolig og livskvalitet. Et af undersøgelsens resultater, der har overrasket den nye filantropidirektør, er, at folk på landet generelt har en højere livskvalitet end folk i byen.

Foto: Pressefoto Realdania

Nina Kovsted Helk har overvejet, om årsagen – udover naturen og den friske luft – kan være de høje boligpriser i særligt hovedstaden. Det kan betyde, at for eksempel en skilsmisse påvirker den enkelte, ikke bare personligt, men også boligmæssigt hårdere, hvis man bor i hovedstaden end udenfor. Mulighederne for at forsørge sig selv og sine børn er mindre, og man er derfor mere fastlåst, foreslår Nina Kovsted Helk. Det er dog kun et bud, for næste skridt er at dykke ned i, hvad der ligger bag tallene, understreger hun.

Masser af data - og et stort bord

Nina Kovsted Helk vil gerne fortsætte Realdanias arbejdsmetode med at stille data til rådighed for alle parter i byggeriet.

»For hvis vi ikke samarbejder på tværs – særligt lige nu, hvor vi har de udfordringer, vi har som samfund, så tror jeg ikke, vi finder de rigtige løsninger. Det tror jeg simpelthen ikke på. Blandt andet klimaudfordringerne gør, at vi i virkeligheden har lidt travlt med at finde løsninger. Og så kan det lyde paradoksalt, men jeg tror, vi i virkeligheden har brug for at stoppe op og finde ud af, hvordan vi på tværs finder løsninger.«

Hvad sker der, hvis vi ikke gør det?

»Så sker der ikke ikke noget, så bygger vi på den måde, vi bygger på i dag, og jeg siger ikke, det er skidt, jeg tror bare, vi er nødt til at gøre noget andet. Vi er nødt til at bygge mere bæredygtigt og bruge vores ressourcer klogere.«

Hvordan kan Realdania spille en rolle i forhold til at arbejde på tværs i sektoren?

»Vi kan stille bordet til rådighed og den viden, vi har. Ofte er det jo sådan, at folk gerne vil, men har ikke tid eller økonomi at bruge på den proces, det kræver. Måske er det netop der, at Realdania har mulighed for at trykke på pause og bidrage til, at parterne lige kan bruge den tid, det kræver at samarbejde.«

Hun påpeger, at byggeriet står for 40 procent af den samlede CO2-udledning. En af udfordringerne i at få det løst er at få nedbrudt faggrænserne i byggebranchen.

»De skarpe faggrænser har stor betydning for, hvordan vi planlægger og udfører byggeri i Danmark. I byggeprocesserne ved alle for eksempel, hvornår entreprenøren og de andre aktører skal ind. Men hvis det skal lykkes at bruge færre ressourcer og få mere for pengene, så er der formodentlig behov for at gentænke processen,« mener Nina Kovsted Helk.

»Det kræver, at ingeniøren, entreprenøren, arkitekten, bygherre arbejder tættere sammen – tidligere  i processen. Det kræver nogle andre faser måske. Det er jo sådan, at i starten af et projekt træffer du vildt mange beslutninger, men din viden er meget lille. Og så jo længere du kommer hen i processen, desto færre beslutninger træffer du, men jo højere er din viden.«

Få tegnestuer jonglerer med 500 mio.

Sidste år, nogenlunde på samme tid, sagde Realdania farvel til projektchef og arkitekt Lars Autrup, som blev direktør for Akademisk Arkitektforening.

I sit tiltrædelsesinterview med Politiken Byrum fortalte Autrup, hvordan han i sin tid havde oplevet skiftet fra tegnestuen Gottlieb Paludan Architects. Han trivedes i det uhierarkiske miljø, der kendetegner mange tegnestuer, og Realdania blev derfor en stor omvæltning:

»Når mine venner spurgte, om jeg var glad for jobbet, sagde jeg, at jeg var blevet ansat i en bank, fordi Realdania var så hierarkisk og corporate. Man kaldte det Koncernen, selv om der kun var 70 medarbejdere. Det ville man aldrig kalde selv en større tegnestue,« sagde Autrup.

Nu er det jo også de færreste tegnestuer, der sidder og jonglerer med 500 millioner om året som et minimum

Mens jeg læser citatet op, begynder Nina Kovsted Helk at fnise:

»Det er noget rigtigt! For der er styr på alle processer. Men jeg ville nu formulere det anderledes. For jeg synes, det er en fornøjelse. Man skal jo se det i lyset af, at vi udbetaler rigtig mange millioner. Det vil sige, at alt, hvad der hedder governance, er der styr på, så vi ikke ender i en sag, der ikke er rigtig, eller der er nogen, der har puttet pengene ned i bukselommen. Det forpligter os at være dem, vi er.«

Men du kan godt genkende billedet?

»Ja, på sin vis, men nu er det jo også de færreste tegnestuer, der sidder og jonglerer med 500 millioner om året som et minimum.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden