Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDansk Byplanlaboratorium har netop udsendt debatoplægget 'Giv fingerplanen en hånd', hvor man skitserer fem fremtidsbilleder med fokus på, hvordan Fingerplanens principper kan moderniseres og bygges videre på.
Det skriver Dansk Byplanlaboratorium i en pressemeddelelse.
Debatoplægget rummer blandt andet forslag til, hvordan man kan styrke købstæderne i området og skabe centrale knudepunkter langs letbanen.
»Det er fortsat vigtigt, at vi bygger boliger og erhverv tæt ved offentlig transport, for det betyder, at pendlerne vælger den kollektive transport fremfor at tage bilen. Den (kollektive trafik, red.) er helt afgørende for at begrænse trængslen, og for at varetransporter og håndværkere ikke spilder tiden i trafikken,« udtaler Jes Møller, formand for Dansk Byplanlaboratorium i pressemeddelelsen.
Byplanlaboratoriet mener desuden, at bæredygtighe
den skal vægtes højt, når det gælder transport og forbrug af nyt areal til byggeri.
Opdelingen af hovedstaden i 'dyre' og 'billige' områder bør modvirkes ved mere blandet boligbyggeri. Ikke mindst lægger Byplanlaboratoriet vægt på, at Fingerplanen stadig sætter rammer for byvæksten, hvilket skal signaleres klart til erhvervsliv og investorer.
Med debatoplægget udsender Byplanlaboratoriet en film, hvor blandt andre Connie Hedegaard og Bente Klarlund giver hver deres syn på, hvorfor god byplanlægning er vigtig.
Skriv kommentar