Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

6.000 københavneres input er blevet til 5 anbefalinger: Bedre forhold til cyklister og hurtigere almene boliger

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bevar byens særpræg, giv bedre forhold for cyklister og gør det nemmere at finde billige boliger.

Det er nogle af forslagene i en stor dialogproces med 6.000 borgere, som Københavns Kommune netop har gennemført for at sætte lys på byens udvikling.

Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen havde i forbindelse med processen nedsat en midlertidig tænketank med københavnere, som man forventede havde markante holdninger. Deres arbejde mundede, på baggrund af input fra 6.000 borgere, ud i fem konkrete anbefalinger til Borgerrepræsentationen.

»Her skal være plads til mennesker med forskellig alder, indtægt og etnicitet. For mig er det især vigtigt, at man bevarer ’københavnerånden’, som for mig blandt andet indebærer, at Sanger Søren og Louis Vuitton kan eksistere fint ved siden af hinanden,« udtaler Mads Nørgaard, et af de seks medlemmer af tænketanken, i pressemeddelelsen.

Processen varede otte uger og gav input fra over 6.000 borgere ved forskellige begivenheder.

Ud over bedre forhold for cykler og kollektiv trafik, samt at der tages hensyn til byens særpræg, ser københavnerne gerne, at kulturmiljøer og grønne åndehuller bliver bevaret.

Tænketanken har også en række konkrete anbefalinger, blandt andet at der stilles krav om, at man ved større byggeprojekter opfører private og almene boliger samtidig, så de almene boliger ikke må vente, til de private boliger står færdige.

Tænketanken foreslår også, at kommunen laver en digital platform for ældre københavnere med store lejligheder, som vil leje et værelse ud til en ung.

Sådan et forslag kan efter tænketankens vurdering ikke alene nedbringe manglen på studieboliger, men også bringe ældre og unge københavnere sammen i kollektive boformer og modvirke ensomhed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden