Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikerne vil fylde tomme butikslokaler i Ringes bymidte med serviceerhverv

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et nyt lokalplanforslag for Ringes bymidte vil give plads til erhverv, der ikke sælger fysiske varer.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den nuværende lokalplan fra 1989 tillader ikke liberalt erhverv – kontorer, frisører, ejendomsmæglere, køreskoler og lignende – i en stor del af bymidten. Det er blevet kritiseret for at skræmme potentielle lejere væk af de butikslokaler, der i dag står tomme.

Den centrale Jernbanegade vil med det nye forslag få tilladelse til liberalt erhverv, uden at lejere skal søge om dispensation, mens et stort område omkring Algade og Torvet fortsat kun vil have mulighed for detailhandel.

Byen skal fortættes

Det nye forslag blev behandlet på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune 24. januar.

Over for Fyens Stiftstidende tager Søren Kristensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget og næstformand i Økonomiudvalget, positivt imod det nye forslag, men stiller sig kritisk over for forslaget om at forbyde detailhandel i den centrale Østergade, som i stedet kun vil få plads til liberalt erhverv og boliger.

Lokalplanforslagets illustration af den ny afgrænsning af Ringes bymidte.
Illustration: Faaborg-Midtfyn Kommune

Lokalplanforslagets illustration af den ny afgrænsning af Ringes bymidte.

»Vi vil gerne fortætte byen mere med boliger, og her er Østergade i forvejen kendetegnet af boliger. Men der er blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor vi skal lægge snittet. Og jeg vil også gerne tygge på det igen,« siger udvalgsformanden til Fyens Stiftstidende.

Den nye lokalplan får kun betydning for fremtidige kontorer, butikker og boliger og vil således ikke betyde, at nuværende lejere skal ud.

Teknik- og Miljøudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune behandler lokalplanforslaget igen i slutningen af april.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden