Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Realdania By & Byg
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt byrum på vej: Oluf Bagers Plads i Odense får Odinprisen

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fredag fik Realdania By & Byg, som er bygherre for to nye byhuse på Oluf Bagers Plads i Odense, Odinprisen.

Det skriver Byforeningen for Odense i en pressemeddelelse.

Hvert år uddeler Byforeningen for Odense Odinprisen til et bygningsværk, de vurderer at være forskønnende for Odense.

Oluf Bagers Plads, som er en del af anlægget, skal fungere som en port til den nye bydel og som bindeled mellem den gamle og den nye bydel, Thomas B. Thriges Gade.

Praksis Arkitekter er formgivere på projektet.

Visualisering: Praksis Arkitekter

»Det er prisværdigt, når et samarbejde mellem en ambitiøs bygherre og et talentfuldt arkitektfirma, begge med stor lyst til at eksperimentere med nye byggeteknikker og materialer, kobles med modige og dygtige håndværkere, som er i stand til at materialisere de spændende tanker og tegninger til et smukt og gedigent byggeri, vi kan være stolte af i Odense,« siger Sharon Fisher, formand for Byforeningen for Odense.

De to nye byhuse i forbindelse med pladsen er en nytolkning af en gammel bygningsarketype, som findes overalt i de danske købstæder: længehuset med saddeltag.

»Det samlede anlægs huse, pladsdannelser og passager åbner i samspil med de gamle stræder og baggårde helt nye fodgænger-forbindelser, som inviterer borgere og gæster indenfor i et byrum, som tidligere blev opfattet som private baggårde. Byforeningen forudser, at nye bevægelsesmønstre gennem området vil bidrage til at revitalisere en forsømt del af Odense Centrum,« hedder det i byforeningens begrundelse for deres valg.

Realdania By & Byg, der har sit Odense-domicil i Oluf Bagers Mødrene Gård begyndte i 2016 på at etablere den nye plads.

Oluf Bagers Plads indvies officielt ved et åbent hus-arrangement for alle interesserede 22. marts klokken 14-17.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden