Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHavnen i Næstved Kommune skal over de næste 20-30 år omdannes til en bydel med plads til 6.000 beboere, butikker, cafeer og en svømmehal.
Sådan lyder visionen fra Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), skriver DR P4 Sjælland.
»Vi håber på, at vi kan få nogle af lystbådene ind i Næstved Havn, og vi håber, at nogle af vores søsportsklubber som kano- og kajakklubben vil være interesseret i at flytte ind på nogle af de store havnearealer og få et nyt klubhus, og så håber vi på, at der kan bo 6.000 mennesker i forskellige typer boliger,« siger Carsten Rasmussen til DR P4 Sjælland.
Visionen vil blive i nær fremtid blive præsenteret af Næstved Byråd for byens borgere.
Ombygningen vil koste i omegnen af én milliard kroner, vurderer borgmesteren, der desuden siger, at kommunen har fået henvendelser fra »et par« pensionskasser og private investorer.
Visionen kommer, efter en rapport i januar skitserede mulighederne for at flytte Næstveds havn for at give plads til boliger.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar