Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

NCC, Cowi og Rubow vinder FSB's strategiske partnerskab på 3 milliarder

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det almene boligselskab FSB har valgt teamet Hjem, der består af NCC, Cowi og Rubow Arkitekter, som strategisk partner.

Det skriver FSB i en pressemeddelelse.

FSB udbød i juli det strategiske partnerskab, der har en værdi på tre milliarder kroner, og i oktober blev tre teams prækvalificeret.

Teamet bestående af NCC, Cowi og Rubow vinder dermed over to teams bestående af blandt andre Enemærke & Petersen, JJW, Kant, SLA og Oluf Jørgensen samt Adserballe & Knudsen, CG Jensen, Vandkunsten, Mangor & Nagel, Jaja, Wissenberg og Moe.

Udbuddet er gennemført som et udbud med forhandling, og teamet Hjem er valgt på baggrund af det »økonomisk mest fordelagtige tilbud«, skriver FSB.

Også mulighed for nybyg

Det strategiske partnerskab får base på FSB's hovedkvarter på Rådhuspladsen i København og har en varighed på fire år med mulighed for to års forlængelse. Der er primært tale om renoveringer og helhedsplaner, men der kan også blive mulighed for nybyggeri, fremgår det.

»Med et team af fagfolk, der arbejder fast sammen, forventer FSB endnu bedre kvalitet i opgaveløsningen, en mere effektiv proces og mere nøjagtige budgetter og tidsplaner. En anden fordel ved et strategisk partnerskab er den viden blandt andet om FSB's kvalitetskrav og beboerfokus, som et fast team af samarbejdspartnere vil få. Den viden kan de bygge videre på fra projekt til projekt,« skriver FSB i meddelelsen.

Efter en stand-still-periode på 10 dage vil aftalen blive underskrevet 19. marts.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden