Nyheder

Enhedschef ved Slots- og Kulturstyrelsen: Mogens de Lindes nysgerrighed på huset gør ham god

Fagligt set startede processen med omdannelsen af Kuglegården på den rigtige måde, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef ved Slots- og Kulturstyrelsen, men også bygherrens personlige motivation har styrket projektet.

Nyheder

Mogens de Linde, der for tre år siden købte Kuglegården, har haft en professionel tilgang til de fredede bygninger.

Men den personlige motivation styrker hans rolle i projektet, siger Merete Lind Mikkelsen, enhedschef ved Slots- og Kulturstyrelsen, om arbejdet på Kuglegården midt i København.

»Det er der, hvor Mogens de Linde er god, for han er nysgerrig på huset. Han synes, det er spændende og en værdi at bevare husets historie,« siger Merete Lind Mikkelsen.

Fagligt startede samarbejdet på den rigtige måde med en tidlig opstartsdialog, siger enhedschefen. Mogens de Linde og hans rådgiver tog selv kontakt til styrelsen. Professionelle bygherrer er oftere og oftere begyndt selv at tage kontakt, oplever Merete Lind Mikkelsen.

»Et kæmpe projekt som dette skal startes rigtigt. Hvis du alene starter med at kigge på, hvad man ønsker, og ikke hvad bygningerne kan bære, så ender man med at få afslag hos os,« siger Merete Lind Mikkelsen.

Inden dialogen med styrelsen havde Mogens de Linde fået lavet en, med Merete Lind Mikkelsens ord, »kæmpestor« bygningshistorisk undersøgelse. Den kortlagde bygningernes udviklingshistorie, fra de første blev tegnet af Philip de Lange for mere end 200 år siden, til de siden er blevet om- og udbygget et væld af gange. Den efterfølgende bygningsanalyse beskrev både bygningernes overordnede idé og gik ned i detaljen, eksempelvis om udformningen af enkeltelementer som trapper og detaljer.

Forhandlinger med bygherren

Har I ikke også måttet give Mogens de Linde afslag?

»Ja, det har vi, men jeg vil helst ikke gå ned i for mange detaljer, for der er ting, der er forhandlet på plads, der er lykkeligt glemt igen. Men vi har vi givet lov til at lave større ændringer på bygningen – blandt andet kviste på taget. Her har bygherren fået en erfaren arkitekt til at tegne dem i præcis den form, de skulle have, med baggrund i den bygningshistoriske undersøgelse, der viste både spor i tagværket og illustrationer af, hvordan huset har set ud gennem tiden. Og så har der været gulve, der var så skæve, at de ikke egnede sig til kontorarbejdspladser. Her er gulvene forsigtigt rettet op, så de kan bruges, mens der i den midterste del af gulvet ligger de gamle brædder med den sjove, malede metermålestok, som løber igennem hele rummet. Så der er fundet en rigtig god balance.«

Mogens de Linde midt på plænen mellem bygningerne.

Mogens de Linde midt på plænen mellem bygningerne.

Hun er begejstret for, at Mogens de Linde har postet penge i at genskabe de oprindelige porte, som Forsvaret på et tidspunkt havde udskiftet til vinduer med en brystning. Der var kun tre porte tilbage, men alle portbeslagene var bevaret.

Dyrere på kort sigt

Det kan opleves, som om sådanne løsninger er langt dyrere og kræver ekstra håndværkertimer. Hvis man ser på det over mange år, er det dog ikke entydigt. I de fredede huse er det vigtigt, at både formgivningen og materialerne kan holde over tid, så løsningerne ikke bliver umoderne og skal skiftes ud.

»Man skal ikke købe et fredet hus, man i virkeligheden helst ikke vil have. De professionelle udviklere, som arbejder med restaurering, ved det godt,« siger Merete Lind Mikkelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden