Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Visualisering af cykelstibroen set fra Exnersgade.
Visualisering: Esbjerg Kommune

Visualisering af cykelstibroen set fra Exnersgade.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Plan- og Miljøudvalget i Esbjerg godkender omstridt cykelstibro

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Planerne om en cykelstibro, altså en bro med plads til både cyklister og gående, over banelegemet ved Esbjerg Station er blevet godkendt af et flertal i Esbjerg Kommunes Plan- og Miljøudvalg. Kommuneplanændring og lokalplanforslag er nu oversendt til byrådet, som forventes at sende planerne i otte ugers høring.

Det skriver JydskeVestkysten.

Planerne har mødt politisk modstand undervejs. Forud for efterårets budgetforhandlinger meddelte Dansk Folkeparti, lokalpartiet Borgerlisten, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, at man ville have fjernet broen fra forhandlingerne for at få flere penge til velfærd.

Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten stod dog fast på broplanerne.

I den ene ende af broen, ved Exnersgade modsat stationen, skal der etableres 40 parkeringspladser for pendlere, mens begge sider af broen får cykelparkering.

»Broen giver rigtig god mening i en tid, hvor vi gerne ser, at borgerne så vidt muligt går, cykler eller benytter offentlig transport. Det er langt lettere at vælge en grøn transportform, når der er let tilgængelig passage over banelegemet og du på den måde kan slå genvej. Så cykelstibroen er bestemt et skridt i den rigtige retning,« siger Karen Sandrini (S), formand for Plan- og Miljøudvalget, til JydskeVestkysten.

Broen er finansieret med 11 millioner kroner fra statens byfornyelsesmidler, 10,2 millioner fra puljen til supercykelstier, 4,3 millioner af Esbjerg Kommunes anlægsbudget plus 560.000 kroner, som kommunen køber et areal på Exnersgade af Banedanmark for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden