Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Visualisering: PLH Arkitekter
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

AP Pension og PLH Arkitekter vinder udbudsrunde om Nykredits domicil i Københavns Nordhavn

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I oktober afslørede Nykredit, at selskabet planlægger at placere sit nye hovedsæde i Københavns Nordhavn. Siden da har projektet været sendt i udbud blandt selskabets minoritetsaktionærer.

Nu er projektet landet hos AP Pension, mens PLH Arkitekter har tegnet bygningen.

Det nye hovedsæde bliver på 28.000 kvadratmeter og kommer til at huse 1.650 medarbejdere, som hidtil har haft kontorer på tre forskellige ejendomme ved Københavns havnefront.

PLH Arkitekter har desuden tegnet masterplanen for Holm 8, hvor domicilet skal ligge. Ved siden af bygningen vil AP Pension desuden opføre sit nye domicil på AP 15.000 kvadratmeter.

Der opføres også et flerbrugerhus på 10.000 kvadratmeter – som vil rumme fitnesscenter, restauranter, foredragssale – og en parkeringskælder på 13.000 kvadratmeter.

Ved siden af de to domiciler opfører Københavns Kommune en ny park, kaldet ’Kranparken’. En offentlig tilgængelig café placeres mod syd med en stor træterrasse i Kranparken.

I stueetagen ud mod vandet ligger hovedsædets restaurant, der kan åbnes udenfor almindelig åbningstider til for eksempel offentlige forelæsninger, foredrag, borgermøder og bogreceptioner.

Nykredits domicil, der placeres på den sydlige del af byggegrunden, er udformet som en dobbelt kamstruktur i 6 etager, disponeret i fem kontorfløje. I midten af bygningen sammenbindes etagerne af et gennemgående atrium.

»Det er et klassisk, tidsløst eksempel på nordisk arkitektur, hvor teglsten er det gennemgående facademateriale,« skriver PLH Arkitekter i en pressemeddelelse.

Visualisering: PLH Arkitekter

Opførelsen af Nykredits nye hovedsædet forventes påbegyndt i begyndelsen af 2020, og indflytningen skal efter planen ske i løbet af andet halvår 2022.

Nykredits nye hovedsæde bliver certificeret DGNB Guld.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden