Lejere slæber Frederikberg Boligfond i retten efter Blackstone-salg

Nyheder

Frederiksberg Boligfonds salg af Den Sønderjyske By på Frederiksberg til den amerikanske kapitalforvalter Blackstone skal for retten.

Det skriver EjendomsWatch.

Lejerne i Den Sønderjyske By mener, at deres forkøbsret, som er nedfældet i et skøde fra 1932, ikke er blevet overholdt. Det er på den baggrund, at de nu sagsøger Frederiksberg Boligfond.

Frederiksberg Boligfond og Blackstone indgik i november en aftale om køb af de tre udlejningsejendomme Svalegården, Den Sønderjyske By og Peter Bangs Hus til en pris på cirka 1 milliard kroner.

Men efter aftalen dukkede et skøde fra 1932 op, som fastslog, at hvis Frederiksberg Boligfond ville sælge nogle af sine ejendomme, skulle Frederiksberg Kommune og lejerne have tilbudt at købe ejendommene til den pris, de blev overdraget til i 1932, altså langt under den milliard, som Blackstone har betalt.

Frederiksberg Boligfond havde efter eget udsagn allerede kontaktet kommunen, som ifølge fonden opsagde sin forkøbsret, men beboerne mener ikke, at kommunen kunne opsige forkøbsretten på vegne af dem også.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden