Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sidste års finalister udstillet ved Kunsthal Charlottenborg. Vinderpavillonen, 'Tight Knit', ses bagerst til højre.
Pressefoto: Chart Architecture

Sidste års finalister udstillet ved Kunsthal Charlottenborg. Vinderpavillonen, 'Tight Knit', ses bagerst til højre.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bjarke Ingels er juryformand: Chart Architecture inviterer kandidatstuderende og nyuddannede til arkitektkonkurrence

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om præcis fire uger udskriver kunstplatformen Chart for sjette år i træk talentkonkurrencen Chart Architecture, en åben arkitektkonkurrence for kandidatstuderende og nyuddannede arkitekter.

Konkurrencen vil løbe over 72 timer fra torsdag 11. april klokken 12 til søndag 14. april klokken 12, hvor holdene under temaet materiality skal udvikle »eksperimenterende og kunstneriske« ideer til en midlertidig pavillon.

»Målet med Chart Architecture er at vise unge talenters visioner og innovative løsninger, der udfordrer vores forståelse af form og materialer. Med årets tema, Materiality, opfordres unge arkitekter til at udforske arkitektonisk materialitet. Netop dette område udvikler sig lige nu i mange retninger: fra nye teknologier til up- eller recycling eller gennem genopdagelse af traditionelle materialer og håndværksteknikker. Tværfaglighed i idé og løsninger vil være en del af bedømmelsen,« skriver Chart i en pressemeddelelse.

Fem finalister opfører projekter

Juryen vil på baggrund af de indsendte forslag udpege fem finalister, som får lov at bygge deres pavilloner med hjælp fra professionelle. De fem pavilloner vil indgå i Charts offentlige, gratis program, som afvikles 30. august til 1. september på Kunsthal Charlottenborg og Den Frie i København, hvor de skal huse gastronomiske og kulturelle partnere til festivalen.

Pavillonerne vil desuden blive genopført i Odense, Aarhus og København som følge af et nyt samarbejde med arkitekturfestivalen CAFx.

Vinderholdet annonceres i slutningen af april.

Juryen består af Bjarke Ingels som formand, Pippo Ciorra, Nikoline Dyrup Carlsen, Rosa Bertoli og Lea Porsager.

138 deltagere sidste år

8. april er der kick-off-forelæsning i Kunsthal Charlottenborgs kantine, Apollo, hvor Charts direktør, Nanna Hjortenberg, præsenterer årets konkurrence, og kunstner Lea Porsager giver inspirationsoplæg, mens Pippo Ciorra, arkitekturkurator på samtidskunst- og arkitekturmusset Maxxi i Rom, vil præsentere sine tanker om materialitet i arkitekturen.

Sidste år deltog 138 arkitekter, designere og kunstnere fra flere europæiske lande i Chart Architecture. Jan Sienkiewicz og Uta Sienkiewicz vandt med pavillonprojektet 'Tight Knit'.

Chart Architecture afvikles i samarbejde med Realdania, Dreyersfond, Foss og Københavns Kommune. Videns- og ressourcepartnere i projektet er Bloxhub, Copenhagen Architecture Festival (CAFx), Arup og Dansk Arkitektur Center (DAC).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden