Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ritzau Scanpix/ Andrew Medichini
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Aalbæk og Lars von Trier vil skabe grøn bydel i Avedøre

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peter Aalbæk og Lars von Trier står – sammen med ejendomsmægler Ulla Laksø – bag planerne om en ny, grøn bydel ved Avedøre i Hvidovre. Boligerne skal ligge klos op ad Filmbyen, hvor Zentropa producerer film.

Det skriver Børsen.

Hvidovre Kommune godkendte planerne i december, hvor byrådet godkendte et tillæg til kommuneplanen, og projektet er tegnet. Byggeriet ventes at gå i gang i slutningen af 2019. De 42 boliger på 12.500 kvadratmeter grund skal være lavenergihuse på to etager – men i forskellig størrelse. Alle overflader og facader skal være beplantet. Bebyggelsesprocenten er på 40.

Filmbyen ligger i en tidligere militærlejr og er ejet af Himmerige Aps, et selskab ejet af de to filmskabere.

Bygningen Filmbyen 32 – som ligger på grunden, hvor de nye boliger skal opføres – er i Kommuneplan 2016 registreret med bevaringsværdi 3, som del af det samlede kulturmiljø som Filmbyen udgør. Kommunen udtager bygningen som bevaringsværdig, fordi den ifølge forvaltningen ikke fremstår som »en del af den sammenhængende bebyggelsesstruktur Den gule by«.

Der mangler dog en investor.

»Vi er ikke entreprenører, så vi skal have nogle ind, der har forstand på at bygge. Dem, vi snakker med, spænder meget vidt: Fra superidealister til nogle med en håndværksmæssig baggrund, der er interesseret i det rent lavpraktiske. En investor skal følge vores visioner, og vi hænger på, indtil det kører og kører godt. Til boligerne er solgt eller udlejet,« siger Ulla Laksø til Børsen.

Zentropas filmby kaldes 'Den gule by'.
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Borberg

Zentropas filmby kaldes 'Den gule by'.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden