Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kristian Kristiansen, tidligere lektor, DTU.
Foto: Privat

Kristian Kristiansen, tidligere lektor, DTU.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debat: I Wien kan alle leje en nybygget familiebolig til 5.000 om måneden

Mens Danmark hvert år bruger 15 milliarder kroner på boligsikring, har Østrigs hovedstad udviklet en model, der sikrer langt lavere byggeomkostninger per kvadratmeter end i København, skriver Kristian Kristiansen, tidligere lektor på DTU.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Wien kan en nybygget lejlighed lejes til omkring 5.000 kroner om måneden. De problemer, vi har herhjemme, hvor de dårligst stillede bliver isoleret i særlige områder, og de mere velhavende bor for sig selv, kender man ikke. De mange billige boliger holder priserne på ejerboliger nede.

Wien vokser – ligesom København og mange andre byer – men i Wien bygges der en masse boliger, så udbuddet kan holde trit med efterspørgslen. Og det, der bygges, er godt: Der eksperimenteres med boligformer, laves spændende arkitektur og udvikles bæredygtigt byggeri. Wien er derfor blevet et sted, som byplanlæggere og byggefolk besøger.

Men hvordan gør de det i Wien?

Næsten hver anden bolig er støttet

Der er en særlig historisk baggrund. Efter 1. verdenskrig vandt socialdemokraterne i Wien et absolut flertal, som de holdt indtil 1934. Boligforholdene dengang var elendige. Arbejdsløsheden stor. Sygdomme som tuberkulose og syfilis var udbredte.

På den baggrund startede et omfattende byggeri af kommunale boliger, Gemeindebau. Fra 1923 til 1934 blev der opført 65.000 boliger i 348 bebyggelser. Landets førende arkitekter tegnede, og mange af disse bygninger er i dag fredede. En del blev opført som Superblöcke: Enorme boligkomplekser som Karl Marx-Hof, der er på 156.000 kvadratmeter og 1.382 lejligheder og også blev forsynet med børnehaver, bibliotek, badeanstalt, vaskeri og lægekonsultation.

Byggegrunde til en rimelig pris sikres ved, at kommunen opkøber, før de private investorer har råd til at komme på banen

Nazismen lukkede den periode, men udviklingen fortsatte efter 2. verdenskrig, så der i dag er 220.000 kommunale boliger i Wien og 200.000 andre støttede boliger. I alt er der 890.000 boliger i Wien: næsten halvdelen af boligerne er altså støttede.

Kommunen tilbyder lån

I Wien mener man, at private investorer ikke kan løfte opgaven med at bygge nok boliger, der er til at betale for almindelige mennesker. Det ses som en kommunal opgave. Man øger stadig andelen af offentligt støttede boliger, ligesom byfornyelsen også foregår på støttede vilkår. Indkomstgrænsen for, hvornår man må bo i en støttet bolig, er lagt højt: 75 procent af wienerne er berettigede.

Byggegrunde til en rimelig pris sikres ved, at kommunen opkøber, før de private investorer har råd til at komme på banen.

Kommunen støtter ved at give et billigt lån på cirka en tredjedel af byggeomkostningerne. Dette lån skal først afdrages, når de private lån er betalt. Der kan være et stort indskud fra lejerne på op til 12,5 procent, mens bygherrens private lån er resten. Når al gæld er betalt, skal lejerne betale et ret stort bidrag, som går til at bygge nyt for.

Kommunen har faste samarbejder med Gemeinnützige Bauvereinen – der er 57 – for at udvikle det støttede, ikke-kommunale byggeri.

15.500 kroner per kvadratmeter

Der gøres meget for at sikre innovation. Projekter under 300 boliger vurderes og granskes af et særligt Grundstücksbeirat: et råd med eksperter inden for arkitektur, landskabsarkitektur, byøkologi, social bæredygtighed og økonomi. Personer fra dette råd deltager i bedømmelsen af konkurrenceprojekter. Der udskrives konkurrencer, også inden for temaer som ungdomsboliger, generationsblandede byggerier, interkulturelle bebyggelser og så videre.

Konkurrencekriterierne bliver hele tiden videreudviklet ud fra de indhøstede erfaringer. De indsendte konkurrenceforslag bliver udgivet i særlige årbøger for at fremme vidensdeling og idéudvikling.

Wiens system må da koste en bondegård, tænker man uvilkårligt, men sådan er det ikke

Alt i alt bygger kommunen og de almene boligselskaber billigt. For en lejlighed er de totale byggeomkostninger 15.500 kroner per kvadratmeter (2016), hvoraf grunden har kostet de 2.000 kroner. Det giver en såkaldt Kaltmiete – lejen uden forbrug og uden drift og vedligehold – på 4.000 kroner om måneden for 100 kvadratmeter.

I København skal de almene boligselskaber bygge inden for en ramme på 23.790 kroner (2016) inklusive grunden og lander på en Kaltmiete på anslået omkring 11.500 kroner. (Ofte kan det dog slet ikke bygge til den pris, fordi grundene er for dyre.)

Wiens system må da koste en bondegård, tænker man uvilkårligt, men sådan er det ikke. Totalt har man i Wien for en udgift på 2,6 milliarder danske kroner 420.000 gode, billige boliger og et nybyggeri på 7.000 lejligheder om året.

I Danmark bruger vi alene på boligsikring omkring 15 milliarder kroner. Selv om man tager højde for, at der er flere boliger i Danmark end i Wien, så bruger vi mere på boligsikring, end Wien bruger på en rigelig forsyning med gode, billige boliger.

I en verden, hvor storbyer lider under galopperende boligpriser og segregering, er Wien en lysende undtagelse. I Wien har de sikret billige byggegrunde og godt og billigt byggeri ved at styre boligbyggeriet ud fra en social boligpolitik. Det er ikke en model, der er nem at kopiere, men inspirerende er den.

En fyldigere artikel med litteraturhenvisninger kan findes på realdaniakritik.dk.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden