0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt strategisk partnerskab i milliardklassen: KAB vælger Enemærke & Petersen som partner i Trust-samarbejde

Enemærke & Petersen, Kant arkitekter, JJW arkitekter, SLA, Oluf Jørgensen, Norconsult og Rekommanderet bliver KAB’s nye, strategiske partner under navnet KAB Trust.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et fællesskab mellem Enemærke & Petersen, Kant Arkitekter, JJW Arkitekter, SLA, Oluf Jørgensen, Norconsult og Rekommanderet har vundet opgaven som KAB’s nye strategiske byggepartner.

Det skriver KAB i en pressemeddelelse.

KAB forventer, at der i det nye partnerskab, der har fået navnet KAB Trust, kommer byggesager for omkring seks milliarder over en periode på op til seks år.

»Med det nye byggepartnerskab vælger vi at organisere byggeprojekter på en ny måde, der skal være med til at sikre bedre resultater i såvel renoveringer som nybyggeri. Med valget af KAB Trust får vi en samarbejdspartner, der allerede har en solid erfaring med strategisk partnerskab, og som dermed kan understøtte målsætningen om bedre resultater i byggeriet. Vi tror på, at et tæt samarbejde med KAB Trust vil komme boligorganisationer, byggesager og beboere til gode,« siger Rolf Andersson, byggedirektør i KAB, i pressemeddelelsen.

Valgfrit for underorganisationer

Partnerskabet skal i gang allerede 1. april, hvor fire projektledere fra KAB skal sidde sammen med de nye partnere på KAB’s kontor på Havneholmen i København.

»Enemærke & Petersen har en lang tradition for at bygge i det almene, og særligt de store renoveringsopgaver er vores absolutte hjerteblod. Vi kan højne kvaliteten ved at søge at komme tæt på beboerne og afdække deres behov. Det er en kompliceret opgave, som vi hele tiden søger at blive bedre til. Det er helt afgørende for den oplevede kvalitet af det færdige byggeri, men bestemt også for processen,« siger Kim Thinggaard, projektdirektør i Enemærke & Petersen, i meddelelsen.

Det er stadig op til den enkelte boligorganisation, om de vil lægge deres byggesager i byggepartnerskabet eller sende dem i traditionelt udbud. Boligselskabet AKB, København, der er en af de største organisationer i KAB-fællesskabet har, ifølge pressemeddelelsen, positive forventninger.

»Stabilitet er et succesmål for os. Vi har mange dårlige erfaringer med ekstra krav fra entreprenører, som påvirker økonomien, og tidsplaner, der ikke holder. Jeg håber, at det nye byggepartnerskab vil betyde, at både økonomi og proces i byggesagerne i højere grad vil følge budgetter og planer,« udtaler Bjørn Petersen, formand for AKB.

Seks byggesager ligger klar til gennemførelse i det nye samarbejde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden