Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bybusserne i København skal køre på el senest 2025

Efter planen skal de sidste dieseldrevne busser i hovedstaden udfases senest i 2025.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bybusserne i København skal køre på el – eller busser med samme miljø- og støjegenskaber senest i 2025.

Det skriver TV2 Lorry.

Københavns Kommune, Movia og energiselskabet E. ON har testet elbusserne på linje 3A, som kører mellem Nordhavn og Valbyparken.

Og testforsøget viser ifølge kommunen, at elbusser er en god idé. I to år er elbusser blevet testet, og 92 procent af passagererne har været tilfredse.

Derfor vil man nu investere »massivt« i omlægningen af trafikken, så den kører på grøn energi, fortæller overborgmester Frank Jensen (S).

»Alle Københavnere skal kunne trække vejret uden risiko for at få luftvejssygdomme,« siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.

»Det er vores mål at skifte hele busflåden i København ud med nogle, der hverken støjer eller forurener og i stedet kører på grøn energi,« siger han.

Efter planen skal de sidste dieseldrevne busser i byen være udfaset i senest 2025.

Chauffører: Lader for langsomt op

I december bliver buslinjerne 2A og 18 som de første omdannet til udelukkende at blive kørt af elbusser.

Testresultatet fra forsøget på linje 3A viser, at 82 procent af buschaufførerne og 92 procent af passagererne er tilfredse med elbusserne.

Støjniveauet er også blevet bedre. Sammenlignet med dieselbusserne på linjen er dobbelt så mange passagerer meget tilfredse med støjniveauet i elbusserne.

Det er imidlertid ikke alt, som er i top med elbusserne. Opladningen af dem går nogle gange for langsomt, mener chaufførerne.

Det er ifølge Frank Jensen en af de »børnesygdomme«, der skal væk, før elbusserne bliver rullet helt ud.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden