Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Tariq Mikkel Khan/Rizau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

45 meter tårn i skov ved Haslev er bygget af to materialer

Lørdag indvies et nyt udsigtstårn ved Haslev på Sydøstsjælland, og søndag åbner det for offentligheden.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et nyt udsigtstårn i skoven ved Gisselfeld Kloster nær Haslev består af lange stålrør, der er konstrueret, så det giver tårnet en helt særlig og ikke ubetydelig timeglasform.

Det fortæller Tue Foged, der er hovedarkitekten bag projektet og partner i arkitektfirmaet Effekt, om tårnet, der har været undervejs siden maj 2018.

»Den står i en lysning i skoven og bøjer sig for træerne, hvilket er en gestus, som er meget smuk, synes vi. Der, hvor den bliver smal i taljen, er lige præcis der, hvor trækronerne er,« siger Tue Foged.

»Vi skal jo bygge et sted ude midt i skoven, hvor man normalt ikke må bygge. Så vi skal passe på de træer og den natur, der allerede er der,« siger han.

Tårnet er en del af naturparken Camp Adventure.

Fra bunden af skoven og op til toppen af udsigtstårnet er der 45 meter. For at komme derop skal man gå op ad en 800 meter lang rampe. Her er der på en dag med klart vejr udsigt til Øresundsbroen.

Formålet med den nye udsigtspost, der er Sjællands højeste, er at give folk en ny oplevelse.

»Tankerne er at få så mange mennesker som muligt ud at opleve skoven på en helt ny måde.«

»Vi har designet en form for vertikal skovsti, som tager de besøgende fra skovbunden op gennem trækronerne og helt op, hvor man får sus i maven og vind i håret,« siger Tue Foged.

Arkitekten fortæller, at man har forsøgt at bygge tårnet med kun to materialer og med fokus på bæredygtighed. Egetræet, der er blevet brugt til rampen, kommer fra lokalmiljøet og er ubehandlet. Det betyder, at det kan komposteres i naturen.

»Og så har vi brugt en form for stål, hvori vi har blandet en række mineraler, så det kan stå uden at blive malet. Derfor skal det heller ikke vedligeholdes med dyr maling de næste mange år,« siger Tue Foged.

Tårnet blev indviet lørdag med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Fra i går, søndag, er der adgang for offentligheden.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden