Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgmestre uden for Fingerplanen kritiserer favorisering af omegnskommuner

Borgmestre uden for hovedstadsområdet vil med i Fingerplanen, så de får samme rettigheder som omegnskommunerne. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) afviser.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man begrænser vores udvikling og mulighed for at levere velfærd. Sådan lyder det nu fra flere borgmestre, efter at Fingerplanen 2019, der er en del af regeringens hovedstadsudspil, blev præsenteret i fredags.

I kystkommunerne Halsnæs og Gribskov i Nordsjælland er man utilfredse med, at Fingerplanen fortsat begrænser kommunernes muligheder for at udvikle by- og erhvervsområder på samme måde som andre kommuner, der ligger tættere på hovedstaden.

Det beretter DR P4 København.

»Hvis ikke man giver mulighed for, at vi kan vækste, så er den yderste konsekvens, at vi ikke kan levere den velfærd, vi gerne vil, til borgerne,« siger Anders Gerner Frost, borgmester i Gribskov Kommune (Nytgribskov) til DR P4 København, og fortsætter:

»Vi skal selvfølgelig have et København, der blomstrer. Men jeg synes, man glemmer at kigge ud til os og se, hvad der ligger af værdier her,« siger han til DR P4 København.

Ifølge Fingerplanen må kommunerne længst væk fra hovedstaden kun udvikle erhverv, butikker og boliger, der har 'lokal karakter' og er rettet mod behov i egen kommune eller en nabokommune. Sådan er det ikke for kommunerne tæt på København.

Og det bremser for nye tilflyttere, og for at der kommer større virksomheder til yderkommunerne, mener Steffen Jensen (A), der er borgmester i Halsnæs Kommune. Han mener, at Fingerplanen favoriserer omegnskommunerne.

»Alle skal med (i Fingerplanen, red). Det vil også give en samfundsmæssig værdi, hvis færre behøver rejse mod København for at tage på arbejde,« siger han til DR P4 København.

I Lejre mener borgmester Carsten Rasmussen (A), at Fingerplanen spænder ben for udviklingen af kommunens 49 landsbyer, som særligt københavnske børnefamilier søger mod.

Her vil borgmesteren gerne udvikle nye boliger og daginstitutioner, men det er svært med Fingerplanen, der primært tillader byudvikling i de større byer.

»Folk flytter hertil, fordi de gerne vil på landet med skov, sø og landbrug. Derfor skal de små byer også have lov til at vokse stille og roligt,« siger han til DR P4 København.

Samme problemstilling oplever man også i Fredensborg Kommune, hvor Fingerplanen dog mest har spændt ben for en udvidelse af et af hovedstadsområdets største supermarkeder, fordi der bor for få indbyggere i området.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) mener derfor, at alle hovedstadsområdet kommuner burde ligestilles.

Man er meget rigid om Fingerplanen i Erhvervsstyrelsen. Man bør være mere fleksibel og kigge på de lokale interesser også,« siger han til DR P4 København.

Minister: Vi har en stram byplanlægning

»Det er klart, at man får lov til at bygge tættere, jo tættere man er på hovedstadsområdet. Vi har en ret stram byplanlægning i hovedstadsregionen, og det betyder, at man ikke får lov til lige pludselig at bygge nye store byområder uden for byfingrene,« siger erhvervsminister, Rasmus Jarlov (K) til DR P4 København.

Hvis Halsnæs, Lejre og Gribskov skulle have lov til at bygge på samme måde som i eksempelvis Høje Taastrup eller Hillerød, ville det kræve massive investeringer og omvæltninger i infrastruktur og vejnet. Og en masse boligejere vil føle, at deres grundværdier blev forringet.

Alligevel mener Rasmus Jarlov, at yderkommunerne har gode muligheder for at udvikle sig. Men han erkender, at der er fordele og ulemper ved at ligge forskellige steder.

»Der er forskellige vilkår, som giver mulighed for byudvikling. Vi vil for eksempel godt have, at store kontorarbejdspladser ligger tæt på toglinjer af hensyn til trafikken, som er en af hovedstadsområdet store udfordringer,« siger Rasmus Jarlov til DR P4 København.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden