Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Bonavas nyerhvervede område er den grønne plet inklusive ottetalsbygningen nederst til venstre i billedet. Det lange grå område til højre skal udvikles til Kulbaneparken. Det er den kommende Ringstedbane, der dukker op af jorden.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bonava vil bygge 300 boliger op ad kommende park i Kulbanekvarteret i København

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udviklingen af Kulbanekvarteret i den sydvestlige del af København begynder nu for alvor at røre på sig.

Bonava har købt en grund på 21.000 kvadratmeter på Retortvej i kvarteret, skriver udviklingsselskabet i en pressemeddelelse.

Bonava ønsker at bygge 300 lejligheder fordelt på 28.000 etagemeter på området, som ligger klos op ad det, der er ved at blive udviklet til Københavns største nye park i 20 år, Kulbaneparken.

Der er endnu ikke lavet en lokalplan for området, så byggeplanerne er afhængige af en godkendelse på rådhuset. Går det, som Bonava håber, vil de første boliger blive sat til salg allerede næste år.

Københavns Kommune er pt. i gang med en større områdefornyelse af området og har planer om, at der skal bygges i alt 1.080 boliger i hele Kulbanekvarteret, der ligger i Vigerslev på grænsen til Hvidovre Kommune. Området er nabo til et andet udviklingsområde, Grønttorvet, som FB Gruppen udvikler.

»Københavns Kommune har lavet en spændende områdefornyelsesplan for hele Kulbanekvarteret med stærke elementer af fællesskab og bæredygtighed, som matcher Bonavas vision,« udtaler Claus Skytte, direktør i Bonava Danmark, i meddelelsen.

Det er it-virksomheden DXC Technology, der har solgt grunden til Bonava for et beløb, som de to parter ikke vil løfte sløret for. Bonava oplyser ikke, hvad man ønsker at stille op med DXC Technologys kontorbygning på grunden.

Bonava har eksisteret siden 1930'erne og fungerer i dag i Sverige, Tyskland, Danmark, Finland, Norge, Skt. Petersborg, Estland og Letland og havde i 2018 en samlet omsætning på omkring 10 milliarder danske kroner.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden