Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jay Pritzker Pavilion i Chicago, Illinois, USA.
Foto: Diego Delso/Wikipedia

Jay Pritzker Pavilion i Chicago, Illinois, USA.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark deltager for første gang på amerikansk arkitekturbiennale: »Vi ser Chicago-biennalen som en, der virkelig er på vej op«

Statens Kunstfond har modtaget 42 ansøgninger til at stå for Danmarks første officielle bidrag til en arkitekturbiennale uden for Venedig. Bidraget får plads i en park midt i Chicago tegnet af den danskfødte landskabsarkitekt Jens Jensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når Chicago Arkitekturbiennale i år for tredje gang løber af stablen, bliver det for første gang med officiel dansk deltagelse.

Statens Kunstfond har for første gang valgt at deltage i endnu en arkitekturbiennale udover Arkitekturbiennalen i Venedig.

»Det er primært europæere, der tager til Venedig, og vi synes godt, at bevidstheden omkring dansk arkitektur kunne bruge et løft i amerikansk sammenhæng. Vi ser Chicago-biennalen som en, der virkelig er på vej op, og vi synes, det er vigtigt, at vi er med,« siger Ellen Braae.

Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og formand for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur under Statens Kunstfond.
Pressefoto: Statens Kunstfond

Ellen Braae, professor i landskabsarkitektur og formand for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur under Statens Kunstfond.

Hun er professor i landskabsarkitektur ved Københavns Universitet og formand for Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur, som står bag beslutningen om at sende et officielt dansk bidrag til Chicago, der er fundet blandt 42 ansøgere. (Vinderen afsløres efter påske.)

»Vi vil gerne bruge det til at udvikle biennaleformatet, og vi vil gerne bruge det til at promovere dansk arkitektur i USA,« siger Ellen Braae.

Det med at udvikle biennaleformatet vender vi tilbage til.

Dansk velfærdsarkitektur i USA?

Da Bernie Sanders i 2016 stillede op i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat i USA, gjorde han noget ganske opsigtsvækkende for det socialismeforskrækkede land: Han pegede på den danske velfærdsmodel som det bedste bud på den amerikanske drøm.

Frivilligt eller ufrivilligt kommer det danske bidrag til at gå i de fodspor. For danske arkitekter, der er opflasket med velfærdsarkitektur i form af store almene boligbyggerier, skoler, offentlige idrætsanlæg, kollektive løsninger på kollektive problemer og ikke mindst en tradition for at høre borgerne, kan bidrage med noget, som USA i højere grad efterspørger, mener Ellen Braae.

Man kan ikke snakke om klima som noget, der er isoleret fra kultur, økonomi og sociale spørgsmål, og derfor bliver vi nødt til at justere nogle af vores præmisser

»Bevidstheden om klimadagsordenen er noget, der begynder at manifestere sig, og der har vi i Danmark rigtig gode eksempler. Vi kan nogle ting omkring velfærd, som er utroligt vigtige at få koblet på klimadagsordenen,« siger Ellen Braae.

Gule veste

Klimasikring handler ikke kun om sikring mod negative konsekvenser, og det ved danske arkitekter, siger Ellen Braae. Klimasikring handler også om det, man på nudansk kalder spatial justice – hvordan man forvalter ressourcen rum og plads. Netop det er temaet for det danske bidrag under titlen Fælledskaber.

Arkivfoto: Edward Stojakovic/Wikipedia

Hvad kan vi der, som amerikanerne ikke kan?

»Vi har en lang borgerinddragelsestradition, hvor vi har institutionaliseret det på en helt anden måde, end man har i USA.«

Hvorfor er det vigtigt i klimadagsordenen?

»Du kan jo bare se, hvad der sker i Frankrig,« siger Ellen Braae med henvisning til de enorme demonstrationer af borgere i gule veste, der begyndte som en protest mod stigende benzinpriser, men som har udviklet sig til en massiv protestbevægelse fra lav- og mellemindkomstgrupper i begge ender af det politiske spektrum.

»Når vi snakker klima, er det ikke bare business as usual. Man kan ikke snakke om klima som noget, der er isoleret fra kultur, økonomi og sociale spørgsmål, og derfor bliver vi nødt til at justere nogle af vores præmisser. Det handler om, hvordan vi bor og lever og indretter vores byer og landskaber. Hvis det ikke skal have en socialt tung ende, kræver det, at vi har en høj bevidsthed om det. Det er ikke kun et spørgsmål om teknologi.«

Så danske arkitekter kan tilbyde noget, som amerikanske arkitekter ikke kan tilbyde, og som bliver efterspurgt?

»Det er den flotte version af det, men det er i hvert fald det, vi gerne vil byde ind med.«

Clasher de her velfærdstanker ikke med USA's liberalistiske kapitalisme?

»Det er jo lidt det, der er til genforhandling. Vi vil gerne skabe en bevidsthed om, at uanset om ting er bygget af private bygherrer, så spiller det ind i et kollektivt rum. Vi skal have løftet bevidstheden om, at det domæne, som private developere agerer i, ikke er et isoleret økonomiskabende perspektiv, men at det spiller ind i mange andre sammenhænge,« svarer Ellen Braae.

Dansk park i Chicago

I stedet for at placere sig i biennalens hovedbygning har Statens Kunstfond indgået samarbejde med Chicago Conservatory om at udstille sit bidrag i Garfield Park centralt i Chicago.

»Vi vil gerne gøre det på en anden måde,« siger Ellen Braae.

Vi ser det lidt som et sted, hvor vi kan eksperimentere med biennaleformatet og hejse flaget for dansk arkitektur på en anden måde, end vi gør det i Venedig

Parken, der med sine 74 hektar er 10 hektar større end Københavns største park, Valbyparken, og næsten tre gange større end Marselisborg Slotspark i Aarhus, har nemlig et stærkt dansk islæt: De største dele af den er tegnet af den danskfødte landskabsarkitekt Jens Jensen (1860-1951), der emigrerede til USA i 1884.

»Vi ser det lidt som et sted, hvor vi kan eksperimentere med biennaleformatet og hejse flaget for dansk arkitektur på en anden måde, end vi gør det i Venedig,« siger Braae.

Derfor har arkitekturudvalget også valgt at lave open call til Chicago Arkitekturbiennale, hvorfra udvalget vælger en enkelt virksomhed til at stå for det samlede danske bidrag. Det er modsat Venedig Biennalen, hvor Dansk Arkitektur Center (DAC) inviterer en specifik samarbejdspartner, der fungerer som kurator for det samlede bidrag af flere virksomheder.

Udvalget har modtaget 42 ansøgninger fra store som små arkitekt- og landskabsarkitektfirmaer, ingeniørvirksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvorfra de udvælger bidraget.

Det må betyde, at den ene aktør skal repræsentere Danmark generelt, når I ønsker at lave et fremstød for dansk arkitektur?

»Nej. Man kan ikke sige alt om alting. Vi siger ikke alt, hvad der er at sige om dansk arkitektur med vores bidrag, men hvis vi kan komme med et bidrag, der er tilstrækkeligt interessant, og som skaber interesse, så peger det jo tilbage på dansk arkitektur. Og så er vores valg af tematik der, hvor vi sætter retningen for det danske bidrag,« siger Ellen Braae.

Har arkitekturen svaret?

Temaet Fælledskaber skal sætte fokus på, at fælles rum som parker, torve, pladser og gader kan »misbruges, overforbruges, overbefolkes«, hvis de ikke bruges med bevidstheden om at bevare og udvikle dem, som Statens Kunstfond skriver i temabeskrivelsen.

»Kan arkitekturen formulere svar på spørgsmålet om, hvordan vi kan tage vare på og udvikle vores fælles ressourcer i by og land,« spørger kunstfonden i beskrivelsen.

Derfor er det heller ikke kun på klimadagsordenen, at det danske bidrag skal vise, at dansk arkitekturs velfærdshistorik har noget at tilbyde til det amerikanske marked. Bidraget skal vise, at arkitektur spiller en afgørende rolle i forvaltningen af vores landskaber, »så vi anerkender, at der et kritisk kommunikerende aspekt i indretningen af alt«, siger Ellen Braae.

1 million til bidragyderen

Når Statens Kunstfonds arkitekturudvalg efter påske løfter sløret for vinderen af det danske bidrag, går vinderen i dialog med udvalget om den endelige udformning af bidraget. Bidragyderen modtager en million kroner, som skal dække det samlede bidrag inklusive honorar – udgifter til administration og kommunikation afholdes dog af DAC, som er projektleder på den danske deltagelse i Chicago Arkitekturbiennale.

En million kroner lyder ikke af meget?

»Det er det heller ikke. Kan vi få et markant bidrag for disse i virkeligheden ret beskedne midler, så er vi meget tilfredse. Der er ikke noget til hinder for, at man kan geare de penge, men det er den præmis, det er sat op på, og den præmis, som de mange virksomheder og institutioner har budt ind på.«

Kommer pengene til at tjene sig hjem igen?

»Sådan kan du ikke spørge. Vi sidder ikke og regner på det. Vores afsæt er, at vi forvalter nogle midler, og vi prøver at stimulere miljøet på en måde, som vi tror kan højne kvaliteten og sikre videreudvikling på bedste vis,« siger Ellen Braae, men tilføjer:

»Der er jo undersøgelser, der viser, hvordan at penge, som man putter i den her type aktiviteter, kommer fire-fem gange tilbage. Det er penge, der er givet godt ud, kan man sige.«

Chicago Arkitekturbiennale finder sted 19. september 2019 til 5. januar 2020. Statens Kunstfond offentliggør det danske bidrag efter påske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden