Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokatrapport: Forvaltning vildledte politikere og borgmester om ulovlig fortovsordning

Den eksterne advokatundersøgelse, som Bech-Bruun har udarbejdet for Københavns Kommune, viser, at politikerne fik 'ikke retvisende' oplysninger om den ulovlige fortovsordning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget og borgmesteren er blevet vildledt om fortovsordningen, hvor borgere i en årrække ulovligt er blevet opkrævet for store beløb for renholdelse af deres fortove.

Det skriver advokatfirmaet Bech-Bruun i rapporten, som har ført til afskedigelsen af to direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen.

»Vi har konstateret, at de oplysninger, som TMF (Teknik- og Miljøforvaltningen, red.) har givet Teknik- og Miljøudvalget ("TMU") og borgmesteren om fortovsordningen, i flere tilfælde ikke har været retvisende eller fyldestgørende,« skriver Bech-Bruun i rapporten, som kommunen har bestilt.

Rapporten har været fortrolig, men er nu offentliggjort i anonymiseret form.

Ikke revisende orienteringer

Da forvaltningen i 2017 indhentede kontrolpriser for at undersøge, om kommunens priser stod mål med de private virksomheders, orienterede embedsmændene borgmesteren om, at priserne lå »væsentlig under« forvaltningens. I orienteringen til udvalget, var det ændret til »et stykke under«. I realiteten var forvaltningens priser 485 procent højere end den billigste kontrolpris.

»Dette var ikke en retvisende orientering,« skriver Bech-Bruun.

Det er blot en af flere sager med 'ikke retvisende' orienteringer.

Forvaltningen fremhævede gentagne gange en rapport fra Ernst & Young fra 2013 som støtte for, at kommunen ikke opkrævede for meget, snarere for lidt, under fortovsordningen.

Bech-Bruun konstaterer ikke, om det fejlagtige referat over for udvalget i 2013 og 2016 skyldes »misforståelser«, eller om forvaltningen overdriver konklusioner eller udelader usikkerhedsmomenter.

Forvaltningen vil rette op

Fredag skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i en pressemeddelse, at forvaltningen »tager kritikken til sig« og vil rette op på »de udfordringer«, rapporten peger på.

Michel Schilling, konstitueret adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen, siger, at teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) allerede for et år siden har givet »en meget klar tilkendegivelse« om, at »hun ikke vil acceptere, at viden tilbageholdes eller undertrykkes selv om det eksempelvis giver økonomiske udfordringer«.

Organisatorisk rod

I rapporten fremgår det,  at fortovsordningen har været ramt af organisatorisk rod.

»Vi har konstateret, at ansvaret for fortovsordningen – i hvert fald fra 2014 og fremefter – har været fordelt på en sådan måde, at ingen reelt har haft tilstrækkeligt overblik over og indblik i fortovsordningen,« skriver Bech-Bruun og nævner, at en reorganisering i 2014 medførte et »betydeligt videnstab«.

Michel Schilling udtaler, at »en række forbedringspotentialer står nu meget klart frem«.

»Eksempelvis skal vi have et øget fokus på rolle- og ansvarsfordeling mellem forvaltningens enheder,« udtaler Michel Schilling i pressemeddelelsen.

Han medgiver, at forvaltningen hurtigere skulle have reageret.

»Allerede med takst- og budgetanalysen fra Ernst & Young (i 2013, red.) fik vi en klar indikation af, at forvaltningen ikke har været gode nok til at beregne takster og gebyrer. Som offentlig myndighed skal vi have helt styr på opkrævningen af vores takster og gebyrer, så der både er gennemsigtighed og klar dokumentation,« siger han.

Et af stridspunkterne handler om, i hvor stort omfang borgerne ulovligt er blevet opkrævet penge under ordningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer for tiden, om kommunen har »ret og pligt« til at tilbagebetale mere end de 17,5 millioner kroner, den allerede har tilbagebetalt til grundejerne. Det vil Teknik- og Miljøudvalget få forelagt en indstilling om »hurtigst muligt«, skriver forvaltningen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden