Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampen om pladsen: Cykelby eller fede uderum – kan alle være der?

Tæt på Cityringens indvielse er Trianglen blevet til en slagmark mellem cykler og udeservering. Stridens kerne: 17 cykel-p-pladser. Men problemet kunne have været løst ved at måle, hvordan københavnerne bruger cykelparkeringen ved metroen og supplere med en efteraptering i dialog med det lokale handelsliv, mener arkitekt Stine Poulsen. Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam er enig.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En ærgerlig og unødvendig konflikt, som kunne løses ved, at parterne satte sig sammen og fandt en løsning.«

Det er Klaus Bondams, Cyklistforbundets direktørs, reaktion på de uenigheder, der de sidste måneder er eskaleret på blandt andet Trianglen på Østerbro i København mellem vinbaren Pasteur og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Årsag: 17 nye cykelparkeringspladser, som skal betjene den nye metrostations cyklister – placeret samme sted som Pasteur sidste sommer havde udeservering.

»Der bør ikke være en modsætning mellem byrum og parkerede cykler. Overhovedet ikke,« mener Klaus Bondam.

Klaus Bondam.

Klaus Bondam.

Selv om sagen på Trianglen er meget omtalt, findes konflikten også andre steder i København. Tre andre restauranter, Restaurant Mes på Jarmers Plads, Ricemarket på Hausergade og RizRaz i Fiolstræde har også fået indskrænket udeserveringen for at gøre plads til enten cykelparkering- eller sti.

En lovende plads

Den nye metrostation Trianglen har med sit gennemtænkte design og nærhed til Fælledparken ellers alle muligheder for et godt byliv. Man kan med relativt enkle greb få metroforpladsen til at hænge sammen med resten af Trianglen, som i dag er lidt slidt og forsømt. Det var landskabsarkitekt Stine Poulsens skudsmål forleden på disse sider for potentialet for den store plads.

På plussiden er også, at Trianglen har fået et tiltrængt nyt byrum med vinbaren Pasteurs åbning i 2017. Bordene blev særligt sidste sommer godt fyldt op af vindrikkende gæster, der nød aftensolen og udsynet til Fælledparken.

Mens der stadig var liv og glade dage hos Pasteur, der sidste år havde plads til 30 gæster udenfor.

Mens der stadig var liv og glade dage hos Pasteur, der sidste år havde plads til 30 gæster udenfor.

Men på grund af Pasterus tæthed til den nye metrostation har kommunen for nylig placeret to cykelstativer med plads til i alt 17 cykler, der hvor de fleste af vinbarens borde stod sidste sommer. Når varmen kommer, vil Pasteur være nødt til at reducere de 30 siddepladser til 10 i form af nogle få borde tæt op ad husmuren. Et omsætningstab på anslået 2,2 millioner truer vinbaren.

Pasteur i dag: Når hegnet til de 17 cyklstativer snart bliver fjernet, vil der kun være et par borde tæt på facaden tilbage til udeservering.

Pasteur i dag: Når hegnet til de 17 cyklstativer snart bliver fjernet, vil der kun være et par borde tæt på facaden tilbage til udeservering.

»Det er ikke kun de 17 cykelpladser, der er problemet, men også al det rod og affald, der samler sig omkring stativerne,« siger Gustav Vilholm, der er bestyrer af Pasteur.

Gustav Vilholm.

Gustav Vilholm.

»Og det er så ærgerligt, når vi endelig har en lille plet på en ellers lidt mærkelig plads, hvor der er sol og dejligt at være.«

Gustav Vilholm har i løbet af kort tid fået indsamlet godt 800 underskrifter imod placeringen af cykelstativerne. Vinbarens problemer er blevet talk of the town på Østerbro og i lokale og landsdækkende medier.

Borgerrepræsentationsmedlem Alex Vanopslagh (LA) sagde før påske til Politiken:

»Der er jo masser af cykelpladser rundt omkring Pasteur, og sådan er det mange steder. Jeg får løbende at vide fra forskellige bygherrer, at de synes, det er lidt fjollet, at det er et krav, at de skal bygge nye cykelparkeringspladser, hvoraf en masse står tomme. Det ser jeg gerne, at vi skruer lidt ned for, når vi skal forhandle kommuneplan efter sommeren.«

Alex Vanopslagh.

Alex Vanopslagh.

Vanopslagh siger i samme artikel, at kommunen har en »cykelreligiøs tilgang« til byfornyelse.

Udsagnet om »masser af cykelpladser« får arkitekt Lasse Schelde til at udstøde et træt suk i den anden ende af røret. Schelde er direktør i Moving Spaces, der rådgiver kommuner om cykelrelateret planlægning.

Hvis jeg bliver erklæret ypperstepræst for en cykelreligion, har jeg ikke noget imod det

»Prøv bare at kigge ud af vinduet og se, hvor mange der holder parkeret uden for cykelstativerne,« siger Schelde og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at parkeringsbehovet ikke er dækket i centrum. Og i forhold til god cykelprojektering skal man helst sætte 50 procent flere op, end der er brug for lige nu, for de bliver efterhånden fyldt op. Man skal planlægge for fremtiden - ikke nutiden.«

Lasse Schelde

Lasse Schelde

Lasse Schelde mener, at Alex Vanopslagh som liberal burde forstå den generelle forretningsfordel i at udvikle cyklismen, som han ser som københavns styrkeposition nummer et, og at Vanopslagh derfor burde holde inde med angrebene. Han er dog enig med Vanopslagh på ét punkt:

»Det er virkelig ærgerligt, at der skal sættes cykelparkering op ud for Pasteur.«

Kunne problemet være løst på en anden måde?

»Du kan løse den slags ved at have en form for hierarki i byrumsplanlægningen, altså hvad der vægter højest. Fodgængere, cykler eller biler? Jeg vil mene, at der, hvor folk tager ophold og med sollys – der vægter fodgængere selvfølgelig højest. Dernæst cykelparkering og til sidst bilparkering, alt andet er mangel på fremsynethed.«

Arkitekt og østerbroborger Stine Poulsen mener ligesom Klaus Bondam, at problemet kunne have været løst:

»Det er altid en god idé at spørge de aktører, det berører, og i det her tilfælde gå i dialog med det handelsliv, der er. Man kunne også arbejde med at se på, hvordan københavnerne bruger cykelparkeringen på den nye metroforplads, og så supplere op i en efteraptering i dialog med det lokale handelsliv. Det kunne have peget på nogle andre placeringer af cykelstativerne, der faktisk kunne have gjort alle glade. Så kan man sige: skal kommunen gøre det alle vegne? Men jeg mener, at den tid og de penge kan være godt givet godt ud, de steder hvor der er flere interesser på spil – det giver langtidsholdbare løsninger tilpasset det lokale liv,« siger hun.

Vinbarens gæster kommer på cykel

Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, minder om, at cyklisterne er med til at gøre København til noget særligt:

Stine Poulsen.

Stine Poulsen.

»Cyklen bidrager til en by, hvor vi ser hinanden i øjnene og mødes i byrummet. Men det er klart, at alt sameksistens i en tæt by betyder, at man mange steder politisk må prioritere mellem plads til cykler eller plads til parkerede biler,« siger han.

»De to ting er ikke hinandens modsætninger. Sandsynligvis kommer mange af udeserveringens gæster på cykel,« siger Bondam og giver som eksempel, at man kunne have fundet en model, der skiftede afhængig af årstiden.

»Eller man kunne finde nærliggende bilparkeringspladser, som kan omdannes til cykelparkering,« er Bondams bud.

Nedlæggelse af bilparkeringspladser tror borgerrepræsentationsmedlem Niels E. Bjerrum (S) ikke meget på. Han argumenterer med, at der netop er nedlagt over 75 bilparkeringspladser i Indre By, og at Østerbro er en af de bydele, der særligt mangler bilparkering.

Han anerkender Pasteur-ejerens frustration i den konkrete sag:

»Jeg forstår, at det er træls, for jeg har selv arbejdet i branchen. Men hvis man ser på myndighedsopgaven i det her, synes jeg, det ville være en glidebane at tage særlige hensyn til udeservering, og til hvor der er solpletter,« siger Bjerrum, der ser konflikten som et reelt pladsproblem.

Ypperstepræst for cykelreligion

Han gør opmærksom på, at de københavnske restauratører ikke betaler for at bruge fortovene til udeservering.

»Det er det offentlige område, man har til låns,« siger Niels E. Bjerrum, der mener man i stedet for at se på de konkrete sager må »gå i helikopterperspektiv« og tale om, hvordan vi fortsat udvikler København som cykelby.

»Det betyder, at cykelprioriteringen nogle gange vinder over andre prioriteter, fordi vi synes, det er så afgørende i vores måde at være by på. Og vi var aldrig blevet kåret som verdens bedste cykelby, hvis vi ikke nogle gange havde truffet valg, der gjorde ondt.«

Bjerrum tilføjer:

»Når man er politiker i en by som København, oplever man dagligt, at den mest marginale ressource er rum og plads. Byen er i rivende udvikling, og vi vil en masse fede ting. Vi vil have fede pladser og fed kollektiv transport og fede forhold for cyklisterne. I 80’erne var der meget mindre af den slags, men det er en helt anden by nu, nærmest som Venedig. Og det er pissehamrende svært som politiker at prioritere mellem alle de forskellige ting.«

Niels Bjerrum
Foto: Bente-Maj Wøldike

Niels Bjerrum

Hvad siger du til, at Alex Vanopslagh beskylder kommunen for at være blevet cykelreligiøs?

»Det er ikke noget, vi er blevet, det har vi været i lang tid. Man bliver nødt til at have en tro på, at cyklismen kan noget i forhold til mobilitet for at løse forureningsproblemer og så videre,« siger Niels Bjerrum.

Han mener det næppe positivt – har du ikke noget imod anklagen?

»Overhovedet ikke. Jeg tror, de fleste københavnere oplever det at kunne komme lettere rundt på cykel som en kæmpe fordel. Så hvis jeg bliver erklæret ypperstepræst for en cykelreligion, har jeg ikke noget imod det.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden