Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Minister får ros fra FRI-direktør for ny bygherrevejledning: »Det er kun, hvis vi alle følger AB18, at vi får sikret bedre byggeprocesser«

Bygningsstyrelsen har udgivet en ny bygherrevejledning, hvor AB18 som udgangspunkt skal følges.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er tiltrængt, at transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i ’Bygherrevejledning 2019’, som netop er offentliggjort, opfordrer til, at man følger aftalesystemet AB18.

Det siger Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), i en pressemeddelelse.

»Det er nødvendigt med denne klare opfordring, da vi desværre allerede i dag oplever en række betydelige fravigelser. AB18-systemet skal i udgangspunktet følges. For det er kun, hvis vi alle følger AB18, at vi får sikret bedre byggeprocesser, men ikke mindst får sænket transaktionsomkostningerne og mindsket antallet af konflikter. Ikke saglige fravigelser fra AB18 forhindrer samfundet i at høste de gevinster, som AB-reglerne skulle fremme,« udtaler Henrik Garver.

Efter tre års arbejde lykkedes det sidste år AB-udvalget, som rummede byggeriets parter, at opnå enighed om nye frivillige standardaftalebetingelser for bygge- og anlægsarbejder i AB18-aftalesystemet.

I den nye vejledning  fra Bygningsstyrelsen fremgår det, at styrelsen følger AB18 og alternativt anvender et følg-eller-forklar-princip, så eventuelle fravigelser alene sker på et sagligt og velbegrundet grundlag.

Samtidig anbefaler ministeriet, at alle andre offentlige bygherrer også anvender AB18 og følg-eller-forklar-princippet.

Følg-eller-forklar-princippet indebærer, at der alene må ske fravigelse af AB18-systemet på et sagligt grundlag, at begrundelsen skal være tydelig, og at begrundelsen skal offentliggøres sammen med udbudsmaterialet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden