Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Aarhus-borgmester i clinch med 175 arkitekter: »Jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være specielt smukt her i Gellerup«

Det er »helt godnat« at rive store dele af Gellerup ned, lød det fra arkitekt Anna Mette Exner, da hun på Arkitektforeningens årskonference fredag krydsede klinger med borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anna Mette Exner betegner sig selvironisk som en prædikant, når hun går rundt og taler om skønheden ved Gellerup i Brabrand.

»Er det ikke smukt,« udbryder hun flere gange, mens hun peger på en detalje i den slidte beton.

Anna Mette Exner på byvandring med arkitekter fra årskonferencen.

Anna Mette Exner på byvandring med arkitekter fra årskonferencen.

Hun behøver nu ikke at omvende de arkitekter, der er gået med på hendes byvandring i forbindelse med Arkitektforeningens årskonference, der i fredags blev afholdt midt i Gellerup. En af deltagerne siger, at hun fik tårer i øjnene over at høre om Anna Mette Exners kamp for at bevare byggeriet Gellerup Kulturcenter, hvor hun har etableret tegnestue sammen med ligesindede og efter eget udsagn vil blive i, til hun dør.

Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), har det ikke helt på samme måde.

»Måske er det de kognitive kapaciteter hos mig, der er udfordret, men jeg kan simpelthen ikke se, at der skulle være specielt smukt her i Gellerup,« siger han.

Nedrivning er også kommunikation

I det 50 år gamle boligområde er der allerede blevet revet fem boligblokke ned, og der skal rives yderligere syv ned, svarende til 600 boliger, mens der skal opføres 900-1.000 nye boliger. Det sker som led i den nye helhedsplan, som kommunen er ved at gennemføre, og som borgmesteren kalder »nogle ret omfangsrige aftaler«.

Jacob Bundsgaard.

Jacob Bundsgaard.

Selv om regeringen ikke havde lanceret en ghettoplan, ville kommunen alligevel have sat gang i udviklingen for at løse områdets sociale problemer, skabe nye blandede kvarterer og få den eftertragtede middelklasse til at flytte ind, siger borgmesteren. Men det handler også om kommunikation:

»Det vedkender jeg mig sådan set; at sende et meget kraftigt signal om, at der sker noget,« siger Jacob Bundsgaard.

Han er ikke selv med på byvandringen, men har sagt ja til at deltage i en paneldiskussion om »potentialer og barrierer for den almene boligsektor i Danmark« med blandt andre Anna Mette Exner, Søren Nielsen fra tegnestuen Vandkunsten og SBI-forsker Marie Stender som moderator.

Eftersom konferencen netop bliver afholdt på Gellerupscenen, midt i et af de store almene boligområder i Danmark og på regeringens ghettoliste, kommer diskussionen i høj grad til at handle om netop Gellerup.

3 ud af 175 bor alment

Marie Stender indleder dagen med en håndsoprækning: Hvor mange af de deltagende arkitekter, bor i et alment boligområde, vil hun vide. 3 ud af 175 rækker hånden op.

Kan man overhovedet gøre Gellerup attraktiv for middelklassen uden at rive ned, spørger hun Anna Mette Exner.

»Ja, det kan man. Det er en fantastisk arkitektur, det er bare misligholdt. Det er da klart, det ser forfærdeligt ud lige nu. Det er politikerness ansvar – de hader det byggeri, og det skal bare ned. Jo værre det kommer til at se ud, desto bedre for dem. Men det er helt godnat at prøve at transformere Gellerup til et eller andet gennemsnitsdanmark, for Gellerup har en helt særlig sjæl,« anfører Anna Mette Exner.

Pladsen havde oprindeligt et spejlbassin - her fra cirka 1974.
Foto: Thomas og Poul Pedersen.

Pladsen havde oprindeligt et spejlbassin - her fra cirka 1974.

For hende at se kan Gellerup blive et godt eksempel på, at en vellykket by vokser lag på lag og tilpasser sig samfundsstrømninger.

»En af grundene til, at Gellerup er problematisk nu, er at den kun er 50 år gammel. Men ved at rive ned, starter vi forfra; det er en forkert strategi. Vi skal bygge på, for en by er en levende organisme, som lige så stille skal vokse,« mener Anna Mette Exner.

»Og så skal vi tage vores ghettobriller af. For den fortælling, som er styrende af folk udefra om det her sted, fastholder Gellerup i et jerngreb. Når jeg får folk på besøg i min tegnestue, starter de tit med at sige, ’hold kæft, hvad laver du i det hæslige hus?’ Når de så kommer ud og ser det og hører fortællingerne, så ændrer de holdning.«

Jacob Bundsgaard:

»Der er gået 30 år, hvor vi har snakket og lavet indsatser og prøvet ting, uden det for alvor har flyttet noget. Så der er også nødt til at være en vis radikalitet i det, vi gør, og det er ikke sådan, at jeg er stor modstander af beton.«

En vis radikalitet

Søren Nielsen, partner i tegnestuen Vandkunsten, indskyder, at det bekymrer ham, hvordan klimaregnskabet vil se ud, når man vælger at rive så mange blokke ned i stedet for at restaurere dem. Jacob Bundsgaard medgiver, at der vil være tale om en lille klimabelastning ved nedrivningerne. Men en restaurering vil være »svinedyr«.

Marie Stender: Der er sociale problemer her, men hjælper det virkelig at rive boligerne ned? De sociale problemer har vel ikke direkte noget med arkitekturen at gøre? Og folk får jo ikke en uddannelse og et arbejde, ved at man river deres hus ned?

»Man kunne også vende den om og spørge, om der er nogen her, der tror, at de bygninger, man bor i, har betydning for de mennesker, der bor i dem,« svarer Jacob Bundsgaard.

Der bliver grinet fra tilhørerrækkerne; borgmesteren har vundet terræn. Indtil en kvinde fra salen rejser sig og spørger, om han er sikker på, at det, der nu bygges på havnen i 10-12 etagers højde, ikke blot bliver fremtidens ghetto?

Jacob Bundsgaard tager det roligt:

»Tja, det må tiden vise – altså, jeg er ikke så bekymret.«

Tæskehamrende god byggeteknik

Anna Mette Exner har lovet at vise sin tegnestue øverst i Kollektivhuset frem for de interesserede arkitekter. På vejen krydser vi en øde parkeringsplads, hvor der står en udbrændt bil parkeret:

»Medierne elsker den bil – den bekræfter jo fuldstændig deres billeder af Gellerup,« bemærker hun.

Kollektivbyen som arkitekterne forestiller sig den i fremtiden.

Kollektivbyen som arkitekterne forestiller sig den i fremtiden.

Vi bevæger os op ad en brandtrappe til øverste etage af Kollektivhuset. Hele etagen er omdannet fra ældreboliger til forskellige typer små virksomheder med et par tegnestuer imellem, der er gået sammen om at leje stedet i to år af kommunen.Hvad der derefter skal ske, og om deres vision om at overtage hele bygningen bliver realiseret, er uvist.

Der er udsigt over Brabrand Sø, og domkirken og Samsø skimtes i det fjerne.

Anna Mette Exner rømmer sig for at få ro i den fyldte tegnestue:

»Der er alt det her med, at Gellerup er et lortebyggeri, ikke. Prøv lige og se den her,« råber hun fra sin plads ved vinduet. Hun ruller en orange baldakin ud:

Exners tegnestue med den uopslidelige baldakin.
Foto: Exner Arkitektur

Exners tegnestue med den uopslidelige baldakin.

»Den har siddet her i 50 år, og de sidste 10 år har den ikke fået en dråbe olie – vi kører den op og ned syv gange om dagen. Se den originale orange farve – er den falmet? Nej! Hvad fortæller det jer som arkitekter? At det her hus er tæskehamrende god kvalitet – byggeteknisk og planmæssigt. Hele tankegangen i kulturcenteret er som den her baldakin: Lige så holdbart. Og det er sindssygt at rive det ned.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden