Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

280 meter BIG-tårn får politisk afslag: »Det skal ikke stå som en kolos i København«

Et flertal i Københavns Teknik- og Miljøudvalg har mandag givet bygherren bag H. C. Andersen Adventure Tower i Nordhavn afslag på sin anmodning om at starte arbejdet med en lokalplan.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bygherren bag det kæmpestore H. C. Andersen Adventure Tower fik mandag afslag hos Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus på anmodningen om at igangsætte arbejdet med en lokalplan for det 280 meter høje tårn i Nordhavn.

Det skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i København i en pressemeddelelse.

Kurt Immanuel Pedersen står bag projektet, der er tegnet af BIG. H. C. Andersen Adventure Tower skulle samle boliger, hotel og erhverv ved en forlystelsespark, og i december indgik selskabet bag en betinget købsaftale med By & Havn.

Formelt set har udvalget blot givet afslag på, at projektet kan igangsættes tidligere end planlagt, men det fremgår af en pressemeddelelse, at stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) anser det for et afslag til selve projektet også. Hun kalder det »en privat bygherres prestigeprojekt«.

»Med 280 meter vil det blive det absolut højeste tårn i Øresundsregionen, og det skal ikke stå som en kolos i København, så vi alle, uanset hvor vi er, kan se det, og mange vil leve i skyggen af det. København er ikke New York, og det er faktisk positivt. Vi kan godt have nogle høje bygninger, hvor det giver mening, men der er ingen grund til at bygge højt alene for højdens skyld,« udtaler Karina Vestergård Madsen.

Ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen ville tårnet give en række problemer:

»Beboerne vil opleve, at deres boliger ligger afsides og uden nærhed til Nordhavns hverdagstilbud, og bygningen vil påvirke oplevelsen af Københavns såvel som Øresundsregionens kultur- og naturlandskaber. Dertil forventes bygningen at medføre vindturbulens i de omkringliggende områder,« skriver forvaltningen i pressemeddelelsen.

Karina Vestergård Madsen mener, at første del af Nordhavn er blevet et VIP-projekt med dyre ejerboliger og dyre private lejeboliger.

»Samtidig er området nærmest kemisk renset for grønne områder. Den fejl skal vi ikke gentage med Ydre Nordhavn. Det område skal laves med fokus på den almindelige københavner og grønne områder. Ikke rigmandsboliger og en forlystelsespark for turister,« siger Karina Vestergård Madsen i pressemeddelelsen.

To projekter på grunden

H. C. Andersen Adventure Tower er blot et ud af to højhusprojekter i området.

Northern Tower har to tårne på 330 og 190 meter. Til EjendomsWatch sagde idémand Jesper Schmitz for et år siden, at projektet stadig lever.

»Vores projekt lever i bedste velgående. Al erfaring fortæller os bare, at det ikke er realistisk at presse en lokalplan igennem,« sagde Jesper Schmitz til EjendomsWatch.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden