Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vil undgå pladsspild: Ny app lader private udleje deres tomme p-pladser

ParkPrivate skal lade privatpersoner udleje deres parkeringsplads, når de ikke selv anvender den.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny app, ParkPrivate, vil lade private og virksomheder udleje parkeringspladser.

Det skriver TV 2 Lorry.

En husstands indkørsel, som står tom i løbet af dagen i København, skal derved kunne lejes ud i løbet af dagen. Omvendt skal virksomheders parkeringspladser, som står tomme om aftenen, også kunne lejes ud.

Stine Johansson, en af idemagerne bag ParkPrivate, har selv haft en undren over pladsspildet.

»Det var noget, vi selv oplevede. Hvis vi kom til Københavns centrum, så kunne det være svært at finde en plads – men samtidig kunne vi få øje på tomme, private parkeringspladser og tænkte, at der måtte være et potentiale,« siger Stine Johansson til TV 2 Lorry.

Foreløbigt har 90 ejere af parkeringspladser meldt sig til systemet. ParkPrivate samarbejder med parkeringsfirmaer om kontrol, så der kan udskrives kontrolgebyrer til biler, som overskrider reglerne.

Ifølge TV 2 Lorry er et andet firma, Plot, på vej med et tilsvarende system.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden