Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Calum bygger ny bydel ved supersygehus ved Herning

Udvikleren er på vej med ca. 33.000 kvm boliger og detailforretninger i Gødstrup ved Herning, der fra 2021 skal hjælpe med at servicere 3.500 sygehusansatte.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herning Byråd planlægger en ny bydel med tilknytning til det kommende Gødstrup supersygehus, der åbner i slutningen af 2020.

Ved siden af sygehuset etablerer Calum en ny bydel, som de ser som et oplagt sted for hospitals- og butiksansatte samt hospitalsbesøgende og almindelige tilflyttere at bo og handle i.

Det skriver Calum i en pressemeddelelse.

I alt bliver der tale om et område på knap 80.000 kvm – heraf godt 33.000 kvm til boliger og et centerområde med forretninger.

Den nye bydel kommer til at ligge 200 meter syd for Gødstrup Regionshospital og i umiddelbar nærhed af den nye motorvej mellem Herning og Holstebro.

Først opfører Calum mod øst et centerområde med to dagligvarebutikker på hver op til 1.500 kvadratmeter. Her placeres også en tankstation og vaskehal samt en café eller restaurant. De første etaper skal være færdige i 2021.

Centerområdet bliver på op til seks etager og kommer til at rumme et vartegn for området, melder Calum uden at angive hvad. Ovenpå butikkerne etablerer de knap 6.000 kvm lejligheder til blandt andre læger og sygeplejersker.

»Byområdet bliver et aktiv for hele Herning og skal samtidig understøtte og supplere Snejbjerg og Tjørrings funktioner,« siger Jakob Axel Nielsen, tidligere sundhedsminister og i dag administrerende direktør hos Calum, i pressemeddelelsen.

Senere påbegynder Calum længere mod vest et område på i alt 7.000 kvm parcelhuse på op til 250 kvm stykket i to eller tre etager. Beboerne får mulighed for selv at vælge hustype blandt flere forskellige størrelser og designs. Calum bebygger desuden et tredje område på sammenlagt 17.000 kvm med rækkehuse i to eller tre plan.

Gødstrup-projektet afventer i øjeblikket en godkendelse af det lokalplanforslag, som Herning Kommune har sendt i høring. Høringen ventes afsluttet den første september. Herefter skal Museum Midtjylland undersøge området, før Calum får grønt lys til at gå i jorden.

Endelig har Calum mulighed for senere at udvikle et erhvervsområde mod nord i første række til Holstebromotorvejen. Indtil videre er der kun vedtaget en rammeplan, som firmaet ikke kan bygge efter. Calum kan på et senere tidspunkt indhente et tillæg til lokalplanen, der giver ret til at opføre erhvervsejendomme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Jobs

Forsiden