Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DSB Ejendomme
Pressefoto: DSB Ejendomme
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ribes fredede stationsbygning omdannes til folkekøkken og madskole

Realdania støtter Ribe Madstation med 4,2 millioner kroner, og Overbys Tegnestue står for omdannelsen af de 130 år gamle bygninger.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I samarbejde med Realdania, DSB Ejendomme, Esbjerg Kommune og Overbys Tegnestue vil Foreningen Ribe Madstation inden for de næste år omdanne de forladte stationsbygninger på Ribe Station til folkekøkken, butik med lokale fødevarer, madskole og formidlingsaktiviteter.

Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.

»Ribe Madstation vil udbrede kendskabet til egnens fødevarer for borgere, turister og branchens aktører gennem markeder, kurser, events og foredrag. Desuden vil bygningen danne ramme om fællesarrangementer som koncerter og foredrag for beboere. Vi glæder os til at se projektet leve,« udtaler Niels Toft, formand for Foreningen Ribe Madstation, i meddelelsen.

Realdania støtter projektet med 4,2 millioner kroner ud fra et ønske om at »udvikle bygningsarven og give den et nutidigt indhold«.

»Ribe Madstation forener potentialerne, der ligger i den smukke stationsbygning, den lokale fødevareproduktion og hos de lokale aktive borgere,« udtaler Henrik Lund, projektchef i Realdania.

Fredet bygning fra 1887

Overbys Tegnestue, der har speciale i bygningsarv, får opgaven med at omdanne de røde murstensbygninger, opført i 1887. Arkitektfirmaet går nu i gang med at udarbejde en plan for ombygningen af de fredede bygninger, hvorefter projektet vil komme i udbud, og byggeriet kan gå i gang.

Projektet skriver sig ind i DSB Ejendommes indsats ’Nyt liv på stationerne’.

»Ribe Madstation er et godt eksempel på, hvordan DSB kan genaktivere gamle stationer. Projektet er lokalt forankret og drevet af lokale ildsjæle. Det er udadvendt og vil skabe liv, ikke kun på stationen men også omkring den, og det er lige præcis de ting, vi sigter efter i vores indsats ’Nyt liv på stationerne’, hvor vi arbejder med at genaktivere de stationer, der står tomme eller halvtomme,« udtaler Jes Transbøl, underdirektør i DSB Ejendomme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden