Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cykelredegørelsen er landet: Andelen af bilture i København steg i 2018

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trods indsatser for at nedbringe trængsel og os fra biler steg andelen af bilture i København i 2018.

Det viser Københavns netop udgivne Cykelredegørelse 2019.

Både ud af ture til og fra arbejde og ud af alle ture i København steg andelen af bilture, mens andelen af cykelture fortsatte sin stagnation blandt alle ture, viser redegørelsen. Bilture udgjorde i 2018 32 procent, mens cykelture udgjorde 28 procent.

Dermed er Københavns Kommune fortsat langt fra målet om at få andelen af bilture ned på 25 procent.

Ser man tilbage siden 2009, er andelen af cykelture kun steget med 2 procentpoint, mens bilturene er faldet 3 procentpoint.

Noget bedre ser det ud med cykelindsatsen for ture til og fra arbejde. Igen i 2018 tog andelen af cykelture et ordentligt nøk op, så andelen nu er steget med 11 procentpoint 2009. I 2018 udgjorde cykelture således 49 procent af turene til og fra arbejde, hvilket blot er et enkelt procentpoint fra målet om 50 procent.

Stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) vil tage et opgør med det, hun anser for alt for gunstige parkeringsforhold for at komme bilismen til livs. Et forsøg, som teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen allerede har gjort uden held.

»Vi ved, at de ekstremt lave priser på en beboerlicens samt regeringens afgiftslettelser medfører et støt stigende bilejerskab i København, og at folk har biler, som de reelt ikke benytter i hverdagen – op imod hver fjerde bil i de københavnske brokvarterer står stille i hverdagene, viser optællinger. Og samtidig kan vi se, at to tredjedele af dem, der tager bilen ind til København, har gratis parkering ved deres arbejdsplads. Det siger mig, at vi er nødt til at bruge parkeringspolitikken mere aktivt, hvis vi vil helt i mål med vores klimaplan og forsat nedbringe trængslen,« udtaler Karina Vestergård Madsen i en pressemeddelelse.

Hun foreslår blandt andet at nedlægge parkeringspladser i stationsnære områder, når den nye metrolinje åbner, og udbrede delebiler med fast parkeringsplads.

Teknik- og Miljøudvalget skal behandle cykelredegørelsen på sit møde 27. maj.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden