Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Fortovssagen bliver knap fire gange dyrere for København end ventet

4.000 grundejere skal have 64,8 millioner kroner tilbage, fordi kommunen har opkrævet for mange penge til renhold af fortovene – ikke 17,5 millioner kroner som først antaget.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Kommune skylder grundejere knap fire gange så mange penge, som kommunen forventede.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

4.000 grundejere i Københavns Kommune kan se frem til at få 64,8 millioner kroner tilbage, fordi kommunen i en årrække har opkrævet for mange penge for at holde fortovene rene.

Teknik- og Miljøforvaltningen meldte ellers tidligere ud, at man havde opkrævet 17,5 millioner kroner for meget.

Men det har stået galt til i flere år tilbage end først antaget, konkluderer en advokatundersøgelse.

»Det er et stort beløb, der understreger sagens alvor. Det nye tal er kommet frem, fordi advokatrapporten peger på, at grundejerne har krav på tilbagebetaling længere tilbage i tiden, end vi først kiggede på,« siger stedfortrædende Teknik- og Miljøborgmester i København Karina Vestergård Madsen (EL) til DR.

»Så det overrasker mig ikke.«

Fortovsordningen dækker over renhold af fortove ud for ejendomme, der grænser op til offentlig vej i kommunen. Grundejerne er pålagt, at rengøringen foretages af kommunen, og at de skal betale for den.

Prisen for den enkelte grundejer afgøres af, hvilken type gade grunden ligger ud til, og hvor mange kvadratmeter det drejer sig om.

Ifølge Københavns Kommunes hjemmeside koster det for eksempel 63,5 kroner per kvadratmeter for en A-gade og 20 kroner per kvadratmeter for en B-gade.

En A-gade er ifølge kommunen »de mest ressourcekrævende gader som for eksempel strøggader«.

På Strøget i Indre By pålægges der dog flere steder et langt højere gebyr på 500 kroner per løbende meter for »facademeter«.

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune besluttede 11. april at fyre to direktører fra kommunens Teknik- og Miljøforvaltning på grund af sagen.

Fyresedler blev udstedt til direktør Torben Gleesborg og adm. direktør i forvaltningen Pernille Andersen.

Vejdirektoratet har på baggrund af klager over fortovsordningen fra flere grundejere konkluderet, at det er lovligt for Københavns Kommune at opkræve penge for at holde fortovene rene.

En offentlig myndighed må dog ikke opkræve flere penge, end det rent faktisk koster at udføre en given ydelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden