Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lundgaard & Tranberg skal udstille på arkitekturbiennalen i Venedig 2020

Marianne Krogh, ph.d. fra Arkitektskolen i Aarhus, er udvalgt som kurator på arkitekturbiennalen i Venedig 2020, og hun peger på Lundgaard & Tranberg som udstillende arkitekter.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Arkitektur Center løfter nu lidt af sløret for det danske bidrag til ved Venedig-biennalen 2020.

I en pressemeddelelse offentliggør DAC, at Marianne Krogh, ph.d. fra Arkitektskolen i Aarhus, bliver kurator for den danske pavillon ved Venedig-biennalen 2020. Og hun peger på Lundgaard & Tranberg Arkitekter som udstillende arkitekter.

DAC har sammen med Kulturministeriet, Realdania og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg udpeget Marianne Krogh.

Med afsæt i biennalens hovedtema 'How we live together' ønsker Marianne Krogh at lade den danske pavillon pege indad – på os selv og den intime forbindelse mellem mennesker og natur, som hun mener, vi har glemt i dag.

Lundgaard & Tranberg Arkitekter vil under titlen 'Forbundethed' forvandle pavillonen til en sanselig totalinstallation. Tegnestuen ledes af Lene Tranberg, som stiftede den sammen med nu afdøde Boje Lundgaard.

I pressemeddelelsen beskrives installations formål således:

»Udstillingen vil fungere som et konkret og sanseligt erfaringsrum, hvor den besøgende kan udforske relationen mellem sig selv, andre mennesker og naturen – og med andre ord et møde et naturbegreb, der knytter an til et blik for beslægtethed frem for ressourcer.«

Marianne Krogh udtaler, at det er »bydende nødvendigt, at vi ser på, hvad der binder os sammen, og hvordan vi kan styrke de tråde, der løber mellem alt levende – mennesket og dets habitat«.

Ved to tidligere kunstbiennaler i Venedig har Marianne Krogh været kommissær for den danske pavillon, og hun har også kurateret to danske bidrag til Sao Paulo-biennalen. Marianne Krogh har i mange år arbejdet ved Studio Olafur Eliasson i Berlin og som forlagsredaktør fortrinsvis på publikationer om arkitektur.

Ellen Braae, formand for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur, udtaler, at Marianne Krogh er en erfaren kurator.

»Hun kommer fra kunstverdenen og har stor indsigt i arkitektverdenen og kan på den måde være med til at forny udstillingsformatet. Det bærende tema fra dansk side er Fælledskaber, hvilket svinger godt med Marianne Kroghs idé om at fokusere på 'Forbundethed',« udtaler Ellen Braae.

Administrerende direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center, der er kommissær for det danske bidrag, glæder sig over valget af Marianne Krogh og temaet Forbundethed:

»Arkitekturens historie starter med, at vi som mennesker oplever os som dybt forbundet med naturen – at vi selv er formgivet af den store natur, der allerede var der før os og altid er der. Jeg oplever, at Marianne Kroghs tema rører en grundtone i den menneskelige eksistens og samtidig rammer præcist ind den 17. arkitekturbiennales tema 'How We live Together',« siger Kent Martinussen i pressemeddelelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden