Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Schønherr/Natour
Visualisering: Schønherr/Natour
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Schønherr og Natour kritiserer Nordhavnens spuns-opfyld: Lynetteholmen bør bygges med bløde kanter og nærhed til natur

Naturen og stormflodssikringen af København må komme før alt andet, er prioriteringen i ny vision fra landskabsarkitekterne Schønherr og Natour. De hårde spunskanter, som kendetegner forslaget om Lynetteholmen, skal erstattes af bløde forsvarsværker, foreslår de.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal en gåtur ved vandet i fremtiden foregå langs en meter høj kant, som beskytter byen mod stormfloder? Eller skal det være på bløde volde, hvor man kan komme ned og dyppe fødderne i vandet?

Landskabsarkitekterne Schønherr og Natour er ikke i tvivl. De vil med skitseringen af en ny vision med tørvemoser, laguner og bløde volde ud for Amager gøre op med den gældende måde at stormflodssikre og lave opfyld til nye bydele på. Det skal være slut med hårde kanter, hvor man »knalder noget spuns ned og pumper jordopfyld i«.

De henviser til metoden, der har været anvendt både i Nordhavnen og holmeprojekterne i Sydhavnen, hvor metalplader bankes ned i vandet, hvorefter der fyldes jord i.

»Vi vil lave bløde forsvarsværker, der tager udgangspunkt i den måde, naturen former kystlinier,« siger Rikke Juul Gram, kreativ direktør i Schønherr.

Den nye idé, som landskabsarkitekterne har fremlagt for Politiken Byrum i skitseform, tager afsæt i Københavns volde og øvrige forsvarsværker som alternativ til spunsning og høje mure, som i yderste konsekvens kan betyde, at vores strandarealer forsvinder i fremtiden. Men som ifølge Rikke Juul Gram heller ikke nødvendigvis er langtidsholdbart i forhold til at sikre mod stigende vanstande:

»For hvor høje mure ender man med at skulle bygge?« siger hun. Visionsoplægget er dermed et indspark til debatten om Lynetteholmen, men også kyssikring i resten af landet.

Samme forretningsmodel som Lynetteholmen

I forslaget til det nye område, som landskabsarkitekterne har givet arbejdstitlen ’Ørehalen’, vil de skabe en række naturlige systemer, der skal arbejde sammen: Nye strandparker langs Øresund, laguner med fugleøer, nye strandenge og en skjult infrastruktur af klimasikring.

Ligesom det oprindelige lynetteholmsprojekt har Ørehalen også mulighed for at indeholde en ringvej og metrolinje, der kommer til at ligge langs Østamager. Der vil i princippet være plads til samme antal boliger som på Lynetteholmen, men fordelt på to områder: ét ud for Refshaleøen og et andet tættere på Amager.

Forretningsmodellen er også grundlæggende den samme: at sælge grunde på opfyld fra blandt andet metroen, siger partner i ørehalekonceptet, arkitekt Eva Sara Rasmussen, der er indehaver af tegnestuen Natour.

»Den store forskel er, at vi skaber natur fra starten i stedet for bagefter og dermed løser flere problemer på en gang. I stedet for at skulle starte forfra, som det blandt andet ses i Ørestaden, og plante træer bagefter, lægger vi det ud, så naturen kommer i første række fra starten og genetablerer sig selv,« siger hun.

Ikke en kommunal opgave at stormflodssikre

Stormflodssikring af København ser de som en national opgave.

»Når vi taler stormflodssikring af vores hovedstad, er det ikke kommunens og By & Havns opgave alene, vi skal tænke rammerne meget større. Og når du ser Lynetteholmens tegninger, er den fuldt udbygget. Men vi ved jo ikke, hvordan København ser ud om 50 år. Er det eneste, vi har at sige ’vi fylder op’? Der mangler noget kærlighed i det. Hvad er det langsigtede perspektiv på København, for eksempel 500 år? Hvordan viderefører vi byens særlige dna og kulturhistorie – det er forsvarsværkerne og de grønne volde,« mener Rikke Juul Gram.

Privat
Foto: Privat

Toppen af Saltholm, som er en af den slags naturtyper som Ørehalen vil kunne skabe.

Selv om projektet i sagens natur er en københavnsk løsning, pointerer Rikke Juul Gram, at resten af landet har brug for forbilleder, når det gælder kystsikring. Og det kan være endnu en funktion af ørehaleprojektet.

»Vi vil gerne i forbindelse med projektet lave en statslig styring af, hvordan vi arbejder med kystsikring over hele landet,« siger hun.

Landskabsarkitekten har været inspireret af Vejdirektoratets håndbog ’Smukke Veje’ fra 1994, som er en strategi for, hvordan vejstrækninger kunne laves smukt, billigt og langtidsholdbart. Denne tilgang kan overføres til kystsikringen, mener Rikke Juul Gram.

»Det er ikke sådan, at alle 7.000 kilometer kyst i Danmark skal beskyttes, og det skal bestemt ikke være en kommunal opgave,« siger Rikke Juul Gram.

»Min største skræk er, at vi får adresseret klimaproblemerne uden tanke for, hvordan man bruger naturen som medspiller – eller at vi bare suger penge ud af den.«

Bassinkant rundt om hele Danmark?

I Realdania ser Mikkel Suell Henriques, der er projektchef for projektet Byerne og det stigende havvand, positivt på, at der skabes debat om kystsikring:

»At vandet stiger, er noget alle danske kystkommuner arbejder med. I sådan en situation og med så store forandringer er det godt, at der kommer alternative løsningsforslag, som kan bidrage til debatten,« mener Mikkel Suell Henriques, der dog tager det forbehold, at han ikke kender projektvisionen til bunds.

Men at tænke i naturbaserede løsninger, som samtidig bidrager med nye naturområder og rekreative muligheder, har et stort potentiale, vurderer han:

»Det hele kan ikke løses med diger og sluser. Vi er nødt til arbejde på en ny måde med overgangen fra byen til vandet og kigge på, hvordan vi gør vores byer bedre hele tiden, så vi ikke spærrer os selv inde. Diger og sluser kan være en del af løsningen, men vi har over 7.000 kilometer kyst, og som Rikke Juul siger: Vi kan jo ikke bygge en bassinkant rundt om hele Danmark.«

Tørvemoser sørger for rensning af jord

Rikke Juul Gram ser forslaget som et alternativ til Lynetteholmen, men ikke som en kritik mod By & Havns måde at tænke Lynetteholmen på. By & Havn har forvaltet sin forretningsmodel dygtigt og »snusfornuftigt« og kan i hendes optik fortsætte med at løfte forretningsdelen af projektet.

Det har ikke været muligt for Politiken Byrum at få en kommentar til projektet fra adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro. By & Havns kommunikationschef Kristian Wederkinck Olesen skriver i en email:

»Vi er midt i en proces med en række arkitekter om lige præcis udviklingen af Lynetteholmen og de udfordringer/muligheder, det giver. Det betyder, at vi ikke kommenterer et forslag som dette lige nu.«

Hollandsk koncept

Schønherr og Natour vil gøre brug af biologiske metoder, som både kan håndtere deponering af overskudsjord og samtidig medvirke til udvikling af ny natur i kombination med infrastruktur og byudvikling. Metoden hedder ’naturlig indkapsling’ og er et hollandsk koncept, der kombinerer udvikling af naturlige tørve- og vådområder med indkapsling af forurenet fyldmateriale og nedbrydning af eventuelt forurenede stoffer i tørvelaget.

Tørvemoser fungerer som naturlige levesteder for mange dyrearter og har den egenskab, at de samtidig kan indkapsle forurening. Tørvemoserne kan derfor være en alternativ måde at håndtere opfyld, hvor det naturlige landskab samtidig bliver genskabt. Konceptet er udviklet for at undgå udskiftning af det plastfolie, der oftest bruges i traditionelle jorddepoter med forurenet fyldmateriale.

En nyfortolkning af historiske fæstningslinier

Forsvarsværket skal strække sig hele vejen fra Nordhavn og ned til Øresundsbroens fæste. Samtidig med at forsvarsværket på lang sigt kan omdannes til en »rygrad« for byudvikling og infrastruktur, er der tale om en ny kystlinje, der skal blive et rekreativt område for borgerne. Det skal sikre København mod stormfloder fra nord og samtidig rumme en ny ringvej og metrolinje.

Sikringslinjen skal give adgang for gående, cyklende og kørende trafik mellem Københavns gamle bydele og er formet med henblik på at gøre forsvarsanlægget til et sted eller en destination med både landskabelige og arkitektoniske kvaliteter – en nyfortolkning af de historiske forsvarsværker i København i materialer, detaljer og formgivning.

Tankegangen bag minder på det punkt om andre tegnestuers bidrag til opfyld i Øresund. Gennem årene har flere tegnestuer offentliggjort ideoplæg til øer og holme ud for indsejlingen til København.

På den ’tørre side’ af stormflodssikringen – hvor der også er muligheder for boligbyggeri – skaber afledningen af regnvand på overfladen et netværk af grønne parkrum. Netværket omdannes under ekstreme vejrhændelser midlertidigt til klimakorridorer og blå vandrum, der kan rumme selv kraftige regnskyl.

»Klimakorridorerne er de livgivende landskabelige rum, som måske i fremtiden vil kunne skabe lys og luft for beboerne i eventuelt kommende bydele,« siger Eva Sara Rasmussen.

På den ’våde side’ af stormflodssikringen skal naturen råde, ved at man genskaber de naturlige strande og strandenge, som København oprindeligt var omgivet af.

Rikke Juul Gram:

»Her skal ikke bygges så meget som et sommerhus – her skal naturen råde.«

Københavns Kommune havde tirsdag ikke mulighed for at kommentere forslaget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden