Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kant Arkitekter
Visualisering: Kant Arkitekter
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligkontoret Århus bygger træhus på 5 etager

Teamet Q-Construction vinder opgave med at bygge træbyggeri i Aarhus.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Teamet Q-Konsortium har vundet Boligkontoret Århus' konkurrenceprojekt for et træbyggeri på 5 etager.

Det skriver MOE, der er en del af teamet, i en pressemeddelelse.

Q-Konsortium har totalentreprenøren Q-Construction i spidsen samt Enkon og Frede Andersen VVS, Kant arkitekter, MOE og Vega Landskab som øvrige parter.

De 89 almene boliger bygges i Knudrisgade centralt i Aarhus mellem Trøjborg og havnen. På grunden står i dag en gammel folkeregisterbygning, som skal rives ned.

Kant Arkitekter
Visualisering: Kant Arkitekter

Boligkontoret vil have huset bygget i en hybridkonstruktion, hvor de bærende konstruktioner bliver i træ. Trappe- og elevatorkerner skal dog være i beton, mens dækket mellem etagerne skal bestå af en blanding mellem træ og beton.

Boligkontoret Århus er de seneste år begyndt at bygge flere boliger og har opbygget en projektafdeling og sat et mål om bæredygtighed.

I totalentreprisekonkurrencen havde Boligkontoret Århus stillet krav om, at så meget som muligt fra den eksisterende bygning genanvendes, fremgår det af et bestyrelsesdokument fra april. Boligorganisationen havde med hjælp fra Lendager Group, der har specialiseret sig i genanvendelse, kortlagt stort set alle brugbare materialer i den nuværende bygning: Over 2.000 ton fordelt på mursten, tegltag, betonelementer, vinduer, glas, loftsplader, vægge og så videre.

Aluminiumsloftsplader og vinduer, de største »CO2-syndere«, genanvendes i vinderprojektet, oplyser MOE om bygningen, som bliver DGNB-certificeret.

Vinduer genbruges i projektet.

Bedømmelsesudvalget, bestående af blandt andet Jens Thomas Arnfred og Kasper Guldager Jensen, beskriver vinderprojektet for Knudrisrækkerne, Boligkontoret Århus' kommende afdeling 80, sådan:

»Det skal ikke være kedeligt. I planer, snit og opstalter er der tale om en frejdig og frodig besvarelse, der vil kvarteret og tilpas demonstrativt viser, at man godt kan bygge oplevelsesrigt og karakterfuldt for beskedne midler.«

Særligt ved bygningen bliver også, at der er forskellige lejlighedstyper for at skabe en varieret beboersammensætning.

Arkitekterne har derudover skabt dobbelthøje rumligheder og anderledes planer for at udfordre tankerne om at bo alment, fremgår det af pressemeddelelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden