0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye tal: Landets største entreprenører har få lærlinge

Danmarks fire største byggeentreprenører, Aarsleff, MT Højgaard, NCC og Arkil, råber på mere arbejdskraft, men har kun 6 procent lærlinge. Imens mangler 1.000 erhvervsskoleelever praktikplads i en byggevirksomhed.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Landets fire største entreprenørvirksomheder bidrager kun i begrænset omfang til at uddanne den arbejdskraft, de selv har brug for i fremtiden.

Det viser en opgørelse af tal fra PensionDanmark, som Fagbladet 3F har lavet.

Tallene viser, at byggegiganterne Aarsleff, MT Højgaard, NCC og Arkil tilsammen har mere end 4.500 ansatte på overenskomster inden for bygge- og anlægsområdet, men kun 290 lærlinge.

Det svarer til 6 procent lærlinge og står dermed i modstrid til entreprenørernes skåltaler og målsætninger om at have 10 procent lærlinge.

Samtidig efterspørger entreprenørvirksomhederne konstant mere arbejdskraft, også fra udlandet, for at kunne følge med de bugnende ordrebøger.

»Det er ikke særlig godt. De her virksomheder har mange ressourcer og burde være nogle af dem, der tog allerflest lærlinge og viste vejen,« siger Pernille Hjermov, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og en del af det forskerhold, der følger erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, til Fagbladet 3F.

Hun hæfter sig ved, at der er mange elever på erhvervsskolerne, som ikke kan få en praktikplads.

1.000 mangler praktikplads

Ifølge de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet mangler 1.000 elever en praktikplads som murer, tømrer eller betonarbejder.

»Der er rig mulighed for at få lærlinge, og skolerne laver meget opsøgende arbejde for at få deres elever ud i erhvervslivet, så det undrer mig, at de her store virksomheder ikke tager flere lærlinge ind,« siger Pernille Hjermov.

NCC: Handler ikke kun om kvantitet

Ingen af de fire storentreprenører afviser Fagbladet 3F’s tal, men nogle understreger, at de selv bruger en anden metode til at opgøre, hvor mange lærlinge de har.

Hos Arkil medregner man for eksempel kun de ansatte i de afdelinger, der er særligt velegnede til at tage lærlinge.

På den måde får de et højere procenttal, og målsætningen er at have 10 procent lærlinge i de udvalgte afdelinger.

»Vi har hugget i sten, at de afdelinger skal tage et bestemt antal lærlinge. Både for at sikre, at vi har dygtige håndværkere til egen fødekæde, men også til fremtidens arbejdsmarked,« udtaler HR-chef Helle Juhl i et mailsvar.

Hos NCC vil man ikke sætte et tal på, hvor mange lærlinge man har som målsætning.

»For os handler det ikke kun om kvantitet, men om at sikre, at de har de rigtige rammer og får en god uddannelse. Det er en naturlig ting for en konjunkturfølsom virksomhed, at der vil være en variation i antallet af lærlinge,« lyder det fra HR-direktør Louise Sjøntoft i et skriftligt svar.

Aarsleff, landets største entreprenør, har en målsætning om at have 10 procent lærlinge, men har ikke været i mål med det de seneste fem år – heller ikke med deres egen opgørelsesmetode. Aarsleff har ingen kommentarer til sagen.

Heller ikke MT Højgaard har ønsket at svare konkret på Fagbladet 3F’s spørgsmål, men har sendt en udtalelse fra kommunikations- og HR-direktør Ann-Louise Elkjær:

»Vi anser det som en vigtig opgave, at vi er med til at uddanne den næste generation på arbejdsmarkedet, og at vi kan tilbyde vores lærlinge nogle lærerige opgaver,« skriver hun blandt andet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden