Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

To aftaler mellem København og BL: Alle udsatte områder i København skal af ghettolisten

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation og BL's 1. kreds har indgået to fireårige aftaler. En om at øge antallet af almene boliger og holde huslejen nede og én om at udleje, så man får blandet beboere fra forskellige indkomstgrupper.

På den måde vil de to parter løfte byens udsatte boligområder af regeringens ghettoliste, hedder det i en pressemeddelelse fra Københavns Kommune.

»København skal blive ved med at være en by, hvor der er boliger til alle, også til mennesker med almindelige eller beskedne indkomster. Derfor er jeg superglad for, at et meget bredt flertal i Borgerrepræsentationen bakker op om principperne i de to aftaler, vi har indgået: At hver fjerde ny bolig i København skal være almen, og at vi ved at bruge udlejningen fornuftigt kan få en blandet beboersammensætning, så der ikke længere er udsatte boligområder i København i 2030,« udtaler overborgmester Frank Jensen (S) i pressemeddelelsen.

Der er stadig dele af København, hvor livskvaliteten og sundheden er ringere end i resten af byen, påpeges det i meddelelsen.

Stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) udtaler:

»Derfor skal vi skærpe vores arbejde med at løfte byens udsatte boligområder. Det skal ske gennem massive investeringer i sociale indsatser, fysiske forbedringer af områderne og i infrastruktur, der binder disse områder bedre sammen med resten af byen.«

Københavns Borgerrepræsentation og BL har derudover indgået en ny udlejningsaftale, der skal styrke en blandet beboersammensætning. Man vil bruge den fleksible udlejning mere, hvor ansøgere i beskæftigelse, med uddannelse over grundskoleniveau, med ren straffeattest og med indkomst på et vist niveau får fortrinsret til en bolig i de udsatte boligområder.

Den skærpede fleksible udlejning skal også kunne bruges i de områder, som blot er i risiko for at komme på regeringens ghettoliste.

»Den almene boligsektor tilbyder boliger til alle målgrupper – og tilvejebringer boliger, der er til at betale for folk med en almindelig eller en lav indkomst, sådan som København har brug for. I de senere år er det ikke lykkedes trods fælles ambitioner at realisere byggeri af almene boliger i samme takt, som der opføres private boliger. Det skal der gøres noget ved,« udtaler Camilla Hegnsborg, formand i BL's 1. kreds, i pressemeddelelsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden